Af - 04/05-15 11:55

Bus-bosser raser over gratis politiker-frikort:  Dybt problematiskBus-bosser raser over gratis politiker-frikort: Dybt problematisk

Midttrafik uddelte i strid med bestyrelsens beslutning gratis årskort til busserne til mindst 19 tidligere politikere.

storybild

De tidligere byråds- og amtsrådspolitikere burde have betalt som alle andre, mener bestyrelsen i Midttrafik. Arkivfoto fra en af Aarhus-bybusserne. (Billede: Holm Ditte Lysgaard)

I Midttrafiks bestyrelse er man ikke synderligt imponerede over, at mindst 19 ex-politikere - ifølge en aktindsigt til metroxpress - har fået gratis årskort til busserne i Aarhus i perioden 2011-14, på trods af at bestyrelsen i 2007 besluttede at inddrage tidligere politikeres årskort.

LÆS OGSÅ: Politikere får gratis buskort i strid med reglerne

Bestyrelsesformand Hans Bang-Hansen siger:

- Jeg undrer mig da, og kan bestemt ikke lide, at der ikke bliver handlet på bestyrelsens beslutninger. Alle kan lave en fejl, men jeg kan jo ikke vide om det her er sket bevidst, og det vil der nu blive fulgt op for at klarlægge, siger han.

Ifølge Midttrafiks kundecenter er hvert kort 10.440 kroner værd, og de 60 frikort der er givet fra 2011-14 har således en værdi på 626.400 kroner. Bestyrelsens næstformand Jan Christensen, der også sidder i Aarhus Byråd, kræver nogle svar.

- Jeg synes, det er dybt problematisk og det skal stoppes med det samme. Så jeg vil straks tage kontakt til direktøren for at få en forklaring og sikre at det ikke sker mere. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt at man handler i strid med betyrelsens beslutninger, siger han og udelukker ikke at der kommer et tilbagebetalingskrav.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Midtrafiks ledelse vil nu iværksætte en revisionsundersøgelse på baggrund af metroxpress afdækning af frikorts-rodet.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress