04/12-15 11:55

21-årig rocker dømt for at skyde den forkerte person21-årig rocker dømt for at skyde den forkerte person

Retten mener ikke, at den 21-årige Martin David Larsen har været alene om drabet på Edin Fakic i 2013.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den 21-årige Bandidos-rocker Martin David Larsen er fredag ved Retten i Næstved kendt skyldig i at have skudt og dræbt den 22-årige Edin Fakic.

Alle nævninge og juridiske dommere er enige og vurderer, at drabet, som fandt sted 9. december 2013 i Næstved, var en del af en rockerkrig mellem Westside Nation og Bandidos.

- Retten lægger til grund, at det ikke var hensigten at dræbe Edin Fakic, men derimod dennes bror Nermin Fakic, som på gerningstidspunktet havde tilknytning til Westside Nation, siger dommer Ulla Tange Christensen.

LÆS OGSÅ: Tre rockerpræsidenter på stribe dømt i narkosager

LÆS OGSÅ: Vind billetter til udsolgt P6 Beat Rocker Koncerthuset

Drabet skete med et enkelt skud fra en Husqvarna-maskinpistol, som ramte offeret i hovedet efter at være blevet affyret gennem en vinduesrude.

Samme nat som drabet fandt sted, blev mordvåbnet fundet i en afbrændt bil i Kårup Skov. Ved bilen indsamlede politiet skoaftryk, og de aftryk viste sig senere at være identiske med sålerne på nogle sko, der blev fundet hjemme ved Martin David Larsen.

Derudover har der været en omfattende aflytning af den dømte, og de samtaler har også været belastende for forsvarer Finn Walter Pedersens forsvar af den unge rocker.

LÆS OGSÅ: Offer for trippeldrab arbejdede som lærer på privatskole

LÆS OGSÅ: 25-årig har fået sin dom for at tæve rocker til døde

Blandt andet hører man på aflytningen den dømte fortælle sin kæreste, at han har skudt en person, og at han modtog et "Expect no mercy"-mærke af Bandidos på et-års-dagen for drabet, fordi han havde "udgydt blod for klubben".

Retten vurderer, at Martin David Larsen ikke var alene om drabet, men at det er sket i forening med andre i Bandidos.

Strafudmålingen finder sted senere fredag.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress