DF: HPV-ventelister er et løftebrud fra regionerneDF: HPV-ventelister er et løftebrud fra regionerne

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, retter skarp kritik af Danske Regioner, efter at metroxpress i dag kan berette om lange ventelister på de nyåbnede HPV-centre, som skal tage sig af syge piger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er under al kritik, at syge piger skal vente i op til et år på at blive behandlet på flere af landets fem nyåbnede HPV-centre, som skal tage sig af de piger, der mistænkes at være blevet syge efter at have fået HPV-vaccinen.

Det siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) til metroxpress.

- Det er dybt, dybt kritisabelt, at der er ventelister og manglende lægelig kapacitet. Regionerne har vidst siden 2013, at de skulle åbne nogle særlige steder, hvor pigerne kunne komme hen, og nu er vi i 2015 uden at Regionerne har fået tingene ordentligt på plads, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 81 kvinder med alvorlige celleforandringer blev glemt

Hun peger på, at pigerne burde komme til inden for en måned, som de burde været garantere. Hun mener, at der er tale om et løftebrud fra regionernes side:

- Disse piger skal ind under udredningsgarantien som alle andre, og det betyder, at de skal i gang med deres undersøgelser inden for en måned, så nu må regionerne finde ud af at organisere det her, for det nytter ikke noget, at man lover åbne døre, og således bryder løfterne, hvis pigerne alligevel ikke kan komme ind af dem.

LÆS OGSÅ: Forsker bag HPV-vaccinen: - Jeg vil ikke give den til mine børn

Tre af de fem regionale centre, som åbnede den 1. juni, forklarer til metroxpress, at en del af forklaringen på ventelisterne er, at de ikke kan skaffe læger nok til at løfte opgaven med at udrede og behandle pigerne.

Det vil Liselott Blixt nu have undersøgt til bunds:

- Hvis det simpelthen er fordi, at det er umuligt at skaffe læger nok og at vi der ikke kan følge med i forhold til at undersøge de mange piger som er mistænkte for at være skadede af vaccinerne, så må man stoppe vaccinationerne, for det nytter jo ikke noget at vi bare bliver ved med at sprøjte vacciner i vores unge piger, når vi ikke engang kan overkomme at diagnosticere dem hvis de bliver syge og skadede af dem.

LÆS OGSÅ: Læger advarer: Frygter bivirkninger ved HPV-vaccine

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress