Af Ritzau - 25/11-16 12:43

Ikkevestlige indvandrere i Danmark føder færre børnIkkevestlige indvandrere i Danmark føder færre børn

Fertiliteten blandt ikkevestlige indvandrere er faldet kraftigt på 20 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

storybild

Ikkevestlige indvandrerkvinder i Danmark føder færre børn, viser tal fra Danmarks Statistik. (Billede: Free/Colourbox)

I 1995 fik en kvinde i Danmark fra et ikkevestlig land i gennemsnit mere end tre børn. Til sammenligning fik kvinder af dansk oprindelige eller fra vestlige lande under to.

Siden da har meget ændret sig. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Særligt siden 1999 er fertiliteten - antallet af børn en kvinde i gennemsnit føder - blandt indvandrere fra ikkevestlige lande faldet så drastisk, at den nu er tæt på niveau blandt kvinder med dansk oprindelse.

Opgørelsen kommer fra Danmark Statistiks udgivelse "Indvandrere i Danmark 2016".

I tørre tal fik kvindelige indvandrere med ikkevestlig baggrund i 1995 3,19 børn i gennemsnit. Kvinder med dansk oprindelse fik i samme år gennemsnitlig 1,74.

Sidste år var gennemsnittet blandt kvinder med ikkevestlig baggrund nede på 1,95, mens fertilitet blandt kvinder med dansk oprindelse er den samme som i 1995.

Selv om Danmarks Statistik ikke kan pege på én årsag med sikkerhed, nævner de dog en mulighed. I udgivelser står der:

- Det store fald i ikkevestlige indvandreres fertilitet kan hænge sammen med stramningerne på udlændingeområdet, som betyder, at langt færre ikkevestlige kvindelige indvandrere kommer til Danmark på grund af familiesammenføring.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress