Af - 08/01-16 07:46; Opdateret: 08/01-16 11:59

Heltedåd: Hoppede i det iskolde vand og reddede Bølles livHeltedåd: Hoppede i det iskolde vand og reddede Bølles liv

70-årige Flemmings hund Bølle blev reddet fra druknedøden af en yngre mand, der sprang i det iskolde vand.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 70-årige pensionist Flemming Steen Nielsen var tirsdag ude at gå med sin to-årige hund Bølle ved Amager Strandpark, som han plejer.

Men pludselig skete mareridtet.

- Vi går ovre ved Helgoland, hvor vi går over en bro, over på den gamle strand, hvor der er nogle gæs og ænder, som han dagligt løber efter. Men nu er der kommet et tyndt lag is på vandet. Da den når en 15-20 meter ud, kan isen ikke bære længere. Han falder i. Det var ganske forfærdeligt, fortæller Flemming Steen Nielsen til metroxpress.

Han fortæller herefter, hvordan hunden kæmpede en sej kamp i det kolde vand for ikke at drukne. Flemming, der har hjerteproblemer, turde ikke selv at hoppe i det kolde vand.

LÆS OGSÅ: Smuk historie: Chris reddede kærestens liv med dette rørende brev

- Jeg er en ældre mand på 70 med hjerteproblemer og kan ikke selv gå ud i vandet, så dør jeg også, fortæller han.

Han fortæller, hvordan Bølle hyler og flere gange får hovedet under vand. Ifølge Flemming står flere folk og kigger på hans kamp i vandet.

Men efter 7-10 minutter kommer redningen endelig i form af en yngre mand.

- Pludselig kom den her geniale mand, han tog tog sko og tøj af og hoppede uselvisk i det kolde vand og hentede "vappen" og gav mig den. Så tog han tøjet på igen og gik. Jeg var fuldstændig forvirret, jeg skyndte mig at få Bølle ind på bagsædet og hen til dyrelægen i varmebehandling. Først der begyndte jeg at tænke, at det menneske fik jeg hverken sagt tak eller noget som helst til, fortæller han.

LÆS OGSÅ: 8-årige Mathias skriver rørende brev til minister: Jeg bliver stresset af at gå i skole

Bølle fik hos dyrlægen målt sin temperatur til bare 29 grader, så det var i sidste øjeblik, at redningsmanden, som Flemming vurderede til omkring 30 år, kom forbi.

Derfor lagde han onsdag et opslag op på sin facebookprofil, hvor han efterlyste den "hædersmand", der havde reddet "hans bedste ven".

- Jeg er denne mand dybt taknemlig, afslutter han opslaget, som du kan se herunder.

LILLE HUND I OVERHÆNGENDE LIVSFARE I DAG PÅ AMAGER STRAND. En af de værste dage i mit liv. Min lille hund var...

Opslået af Flemming Steen Nielsen på 6. januar 2016

Siden onsdag aften har opslaget været delt over 6.000 gange.

En ven til hverdagshelten fik heldigvis øje på opslaget, og herefter kontaktede redningsmanden Flemming på facebook. De har nu aftalt, at de skal mødes i weekenden, så Flemming kan give ham en ordentlig tak.

- Han ønskede ikke nogen belønning, men en god flaske rødvin skal han i hvert fald have, siger Flemming og fortæller, at Bølle har sovet meget siden hændelsen og fået medicin, men at han ellers er ved at være ovenpå igen.

LÆS OGSÅ: Charlottes rørende bøn til tyv: Min mormor har kun sine minder

LÆS OGSÅ: Rørende: Maria Louise havde ikke set sin far i 13 år - her fandt hun ham

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress