21/02-16 10:06

Ung bilist kræves fængslet efter dødsulykkeUng bilist kræves fængslet efter dødsulykke

86-årig mand kom cyklende ud i kryds i Rødovre, men blev ramt af bil, der kørte over for rødt, siger politiet.

storybild

Politiet har anholdt en 20-årig mand efter en dødsulykke i Rødovre lørdag. En dommer i Glostrup skal søndag afgøre, om der er grundlag for at fængsle den unge mand (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

En ung bilist kan søndag havne i en fængselscelle efter en trafikulykke lørdag i Rødovre, hvor han kørte en gammel mand ihjel.

I Retten i Glostrup skal en dommer tage stilling til kravet fra anklager Peter Godsk om, at den 20-årige bør varetægtsfængsles.

Bilisten er blandt andet sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med ulykken, som skete lidt over middagstid lørdag.

I krydset Bandholms Allé og Rødovre Parkvej blev en 86-årig mand, der kom cyklende, ramt af den 20-åriges bil. Kvæstelserne kostede senere cyklisten livet.

Ifølge politiet har vidner fortalt, at bilisten kørte over for rødt.

Ovenikøbet forsvandt han fra stedet, og det medførte, at politiet lørdag udsendte en efterlysning af bilen, en Ford Mondeo.

Senere på eftermiddagen anholdt politiet føreren.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress