Af - 28/10-16 15:10

TV: Endnu en dansk giraf-unge ender måske som foderTV: Endnu en dansk giraf-unge ender måske som foder

I denne uge har Odense Zoo fået endnu en ny giraf-unge. Men selvom han er sund og rask, kan han ende med at blive aflivet.

Se den lille nye han-giraf i Odense Zoo. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Odense Zoo har i denne uge været fyldt med begejstring. Tirsdag den 25. oktober gik giraf-moren Esta nemlig i fødsel og fødte en "lille" ny girafkalv.

Giraf-ungen er en sund og rask han, der nu er blevet introduceret til resten af havens otte giraffer. Men den lille nys fremtid er uvis:

- Vi ved ikke, om den kan blive i vores have. Vi har i forvejen to hanner, og hvis de begynder at bekrige hinanden i flokken, så er vi nødt til at skille os af med ham, siger Nina Collatz, zoolog i Odense Zoo.

Foder til havens løver
Giraf-ungen kan derfor ende med at blive aflivet ligesom den famøse han-giraf Marius, hvis død tilbage i 2014 gik verden rundt:

Han-giraffer er svære at komme af med til andre zoologiske haver. Det er derfor muligt, at han er en overskudsgiraf, som ender som foder til havens løver, fortæller Nina Collatz

LÆS OGSÅ: Nyfødt giraf-unge i Zoo risikerer samme skæbne som Marius

Anden giraf i år med fatal skæbne
Det er ikke kun den nye giraf-unge i Odense, der måske skal aflives. I september i år fik også København Zoo en lille ny han-giraf. Også den skal måske aflives, skriver København Zoo på deres Facebookside:

- Når girafungen når en alder på ca. 2 år, hvor den normalt også ville forlade flokken i naturen, ser vi om der kan findes plads til den i en anden zoo. Vi gør naturligvis vores bedste for at finde en plads til den, men hvis det ikke kan lade sig gøre, vil den blive aflivet.

København Zoo venter endnu en giraf-unge til december, men de kan ikke sige noget om, hvilket køn den er, fortæller Jacob Munkholm Hoeck, presseansvarlig i København Zoo.

Men indtil videre kan begge giraf-unger ses i hver deres zoologiske have.

LÆS OGSÅ: Odense Zoo's største hun-giraf er blevet aflivet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress