Af - 17/12-15 22:17

Marius skal forlade Danmark: Jeg føler mig hårdt straffetMarius skal forlade Danmark: Jeg føler mig hårdt straffet

Den 30-årige ingeniørstuderende Marius Youbi må ikke blive i Danmark, mens hans klage over afslaget på forlængelse af hans opholdstilladelse behandles.

storybild

Marius Youbi skal forlade Danmark 8. januar, mens hans klage over afslag på opholdstilladelse behandles (Foto: Privatfoto) (Billede: Privatfoto)

Den 30-årige ingeniørstuderende Marius Youbi må ikke blive i Danmark, mens han klage over afslaget på forlængelse af hans opholdstilladelse behandles.

1. december fik den 30-årige ingeniørstuderende Marius Youbi fra Cameroun afslag på fortsat opholdstilladelse i Danmark.

I går fik han så endnu et afslag fra Udlændingenævnet – denne gang på at blive i Danmark, mens hans klage over afgørelsen behandles. Marius skal derfor forlade Danmark den 8. januar.

Udvisningen kommer som følge af, at han i fire måneder i 2013 havde arbejdet mere end de 15 timer om ugen, det er tilladt som studerende fra et tredjeland.

LÆS OGSÅ: Så skete det: Almedin har forladt Danmark

Marius Youbi fortalte tidligere til TV MIDTVEST,, at han havde misforstået reglerne og troet, at de 15 timer om ugen var et gennemsnitstal.

Marius studerer ved Århus Universitets afdeling i Herning og har indtil nu kun fået 10- og 12-taller – og et enkelt syvtal. Han taler desuden flydende dansk.

Han er tydeligt påvirket af afgørelsen:

- Jeg synes selvfølgelig, det er hårdt. Jeg føler mig meget hårdt straffet. Selvfølgelig har jeg regnet med, at jeg bliver straffet, men ikke på den her måde. Der er kun ti måneder til, at jeg har gennemført mit studium, hvis man tænker i semestre. Jeg har været så meget igennem, og jeg er så tæt på, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 25-årig har fået sin straf for drab på søster: Fængsel og udvisning

Marius fortæller, at han selv har betalt for sit studium, der har kostet ham 46.000 pr. semester, hvorfor han har arbejdet ved siden af studierne for at få økonomien til at hænge sammen.

- Jeg er kommet så langt frem i studiet, og jeg har glædet mig meget til at komme ud og vise, hvad jeg kan, og nu får jeg ikke lov til det. Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer videre, hvis jeg skal sige det kort, fortæller Marius, der havde fået praktikplads ved virksomheden KK Wind Solutions i Ikast fra uge fem og et år frem.

- Det ville have været en god måde at vise, at jeg kan bruges til noget, og at jeg kunne komme ind på det danske arbejdsmarked, siger han.

LÆS OGSÅ: Syvårig flygtning kan ikke få sin familie til Danmark

Han tør ikke udtale sig om, om hans klage i sidste ende fører til, at han får lov at blive i landet.

- Det er ikke til at vide, jeg kender ikke til de juridiske ting. Jeg kender til elektronik. Det er det, jeg brænder for. Jeg kan bare holde fokus på studierne, og så må vi se, siger han.

LÆS OGSÅ: Syrienskriger kan alligevel vende hjem til Danmark

LÆS OGSÅ: Ferie i hjemland skal koste flygtninge ophold i Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress