Af - 04/06-15 09:02

10.000 klager sender DSB i undtagelsestilstand10.000 klager sender DSB i undtagelsestilstand

DSB har måtte ansætte seks nye medarbejdere for at nå til bunds i "ekstraordinært" stort antal klager.

storybild

(Billede: Perjesi Nicolai)

Banedanmarks sporarbejde over Vestfyn har begravet DSB i klager.

På kort tid har antallet af klager vokset sig "ekstraordinært" stort efter adskillige dage med togforsinkelser på Fyn i maj.

- De her 10.000 sager er et usædvanligt højt antal. Normalt har vi et par hundrede sager, som vi løbende behandler.

LÆS OGSÅ: Lokofører sendte S-tog ned af de forkerte spor midt i myldretiden

- Så det, at vi har 10.000 sager, vidner om, at det er noget helt særligt, det der foregår på Vestfyn, siger trafikinformationschef hos DSB, Tony Bispeskov, der også oplyser, at DSB har måtte ansætte seks nye medarbejdere for at følge trop med klagerne.

De mange sager på DSB's skriveborde er såkaldte rejsegarantisager, hvor passagerer, der er blevet forsinket en halv time eller mere, kan kræve erstatning i form af en ny billet eller penge retur.

DSB har endnu ikke overblik over, hvor meget de skal udbetale i erstatning, men Tony Bispeskov regner med, "at langt de fleste" får kompensation.

Han håber snart klagestormen stilner af, men understreger, at det er op til Banedanmark, der står for vedligeholdelsen af jernbanen i Danmark.

- Jeg ville godt nok være glad for at kunne sige, nu er det slut med det. Men det er en ren Banedanmark-sag, så det har vi ingen indflydelse på, siger Tony Bispeskov.

LÆS OGSÅ: Forvent forsinkelser: Togene holder stille på Vestfyn

Banedanmark oplyser, at andelen af aflyste tog over Vestfyn i maj måned har været knap fem procent større end sidste år. Og sporarbejdet på Fyn fortsætter helt frem til 9. august, hvilket kan betyde flere forsinkelser.

Det er dog ikke det samme som flere klager, for hvis DSB bliver opmærksom på forsinkelserne i tide, er der ingen kompensation at hente.

- Hvis forsinkelser og toge er varslet i god tid, så kan man ikke få kompensation, og det er så gældende for rigtig mange rejser, siger Asta Ostrowski, transportpolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk.

LÆS OGSÅ: Pendlere raser over denne DSB-video: Sådan ser virkeligheden ikke ud

Hun forudser, at forsinkelser kommer til at fylde langt mere i de kommende år, når jernbanen blandt andet skal elektrificeres og signalerne ændres.

- Så jeg håber selvfølgelig, at selskaberne sørger for at have det nødvendige mandskab til at håndtere de her klager, siger hun.

Meget ser altså ud til, at DSB kan beholde sine seks nye medarbejdere lang tid endnu.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress