Af Ritzau - 05/11-16 10:30

Kvinde dræbt af knivstik i Herlev var synligt gravidKvinde dræbt af knivstik i Herlev var synligt gravid

Politiet søger vidner i en sag, hvor en 32-årig kvinde er fundet død i Elverparken i Herlev fredag aften.

storybild

Politiet arbejder ved Elverparken i Herlev hvor en kvinde er fundet dræbt af knivstik fredag d. 4 november 2016. (se Ritzau historie 042149). (Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2016) (Billede: Mathias Øgendal)

Den 32-årige kvinde, der fredag aften blev fundet dræbt af flere knivstik i en park i Herlev, var synligt gravid.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse lørdag formiddag.

Den foreløbige efterforskning peger på, at hun befandt sig i Elverparken i Herlev for at lufte hund - en golden retriever. Hun var klædt i olivengrønt regntøj og blå gummistøvler.

I forbindelse med sagen efterlyser politiet personer, der har befundet sig i parken mellem klokken 18.30 og 19.30.

- Vi vil gerne i kontakt med alle, der gik igennem parken i det tidsrum i går aftes. Også dem der ikke umiddelbart har set noget mistænkeligt, siger politikommissær Hans Christian Tonnesen i pressemeddelelsen.

- Vi har brug for deres viden for at kunne kortlægge nøjagtig, hvad der skete i parken op til findetidspunktet, siger han.

Politiet kan kontaktes på 43861448.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress