Af Ritzau - 23/11-16 08:51; Opdateret: 23/11-16 14:04

Folkeskolen lider fortsat under propfyldte klasselokalerFolkeskolen lider fortsat under propfyldte klasselokaler

Der skal ryddes gevaldigt op i antallet af såkaldte megaklasser, mener både Danske Skoleelever og SF.

storybild

Megaklasser skader elevernes trivsel, og derfor skal ministeren nu forklare sig, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark. (Billede: Scanpix/Emil Hougaard)

Der er fortsat problemer landet over med propfyldte klasselokaler.

Ifølge et folketingssvar fra Børne- og Undervisningsministeriet gik der i undervisningsåret 2015/16 omkring 8000 elever i klasser med flere end de tilladte 28 elever.

Samtidig er der fortsat mange såkaldte megaklasser - klasser med over 30 elever - med i alt 2715 elever fordelt på 31 kommuner landet over ud af en halv million elever i alt.

Det skader elevernes trivsel, og derfor skal ministeren nu forklare sig, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

- Det er virkelig skidt, at der er så mange elever, der går i de her kæmpe klasser. Det skader elevernes trivsel, når de sidder omkring 30 elever eller flere i et klasselokale.

Der må på papiret ikke være over 28 elever per klasse, uden at det godkendes af kommunalbestyrelsen. Er tallet over 30 elever, skal det godkendes af Undervisningsministeriet.

Antallet af elever over de tilladte 28 er faldet fra 9000 forrige skoleår, men er steget fra lidt under 5000 i 2009/10.

- Vi havde præcis den samme diskussion sidste år, hvor ministeren sagde, at der skulle handles på det her. Nu viser de nye tal, at der næsten ikke er sket noget som helst, siger Jacob Mark.

Han indkalder derfor undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd.

Det er helt grotesk, at megaklasserne får lov til at fortsætte, mener Mads Løjtved Rasmussen, næstformand for elevorganisationen Danske Skoleelever (DSE).

- Hvad skal vi dog bruge politikernes løfter om en bedre skole til, hvis de ikke kan løse så simpel en opgave som at sørge for en rimelig klassekvotient, siger Mads Løjtved Rasmussen.

I folketingssvaret gør ministeriet opmærksom på, at der skal tages forbehold for tallene, da data for klasser med over 30 elever i mange tilfælde ikke afspejler den reelle opdeling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress