Af - 27/08-15 10:08; Opdateret: 27/08-15 14:52

Vi overvurderer antallet af falske voldtægtsanmeldelserVi overvurderer antallet af falske voldtægtsanmeldelser

Danskerne tror, der er langt flere falske voldtægtsanmeldelser, end forskningen peger på er tilfældet.

Bildstrecke im Grossformat »

Flere end 40 procent af danskerne overvurderer, hvor mange falske anmeldelser om voldtægt, der i virkeligheden er.

Det viser en undersøgelse, som Yougov har foretaget for metroxpress. Otte procent tror eksempelvis, at 33 procent af anmeldelserne er falske. Mens hver tiende dansker tror, at hele tyve procent lyver.

- Det overrasker mig overhovedet ikke. Sagerne om falsk anmeldelse bliver slået stort op i pressen, og det er noget, folk lægger mærke til, siger Annalise Rust, psykolog og tidligere ansat ved Center for Seksuelle Overgreb.

LÆS OGSÅ: Efter voldtægt: Politiet overtalte mig til at droppe sag

Men faktisk er der højest 7,3 procent, der er falske. Tallene stammer fra en rapport udgivet af Kriminalpræventive Råd i 2009 og inkluderer også de sager, hvor politiet havde mistanke om, at anmeldelsen er falsk.

Men det er ikke retvisende, siger Annalise Rust.

- Tallet er i virkeligheden meget mindre. Det er enormt sjældent, at folk opdigter en voldtægt, siger hun og peger på at sager, hvor pigerne ændrer forklaring også vil optræde som falske.

Opmærksomheden på de falske sager påvirker voldtægtsofrene, siger psykolog og forsker emerita ved RUC, Bodil Pedersen.

- Det betyder, at der er mange ofre, som ikke har lyst til at anmelde det. De er bange for at blive mistænkt for, at de lyver, siger hun.

Eksperter og voldtægtsofre peger desuden på, at opfattelsen om falske anmeldelser også eksisterer hos politiet.

Formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, kan ikke afvise det.

- Men det ændrer ikke ved, at sagerne altid bliver taget dybt alvorligt, siger han.

- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at opklare en voldtægt.


LÆS OGSÅ: En ud af 60 voldtægter fører til dom

LÆS OGSÅ: Voldtægtscenter: Ikke relevant hvad offeret har på

LÆS OGSÅ: Brian Mørk revses for voldtægtskommentar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress