Af - 23/03-15 10:54; Opdateret: 23/03-15 13:34

Disse 'fejl' ved din personlighed tiltrækker din dateDisse 'fejl' ved din personlighed tiltrækker din date

Danske singler føler sig stressede, fordi de hele tiden er opmærksomme på deres adfærd, men vores fejl er tiltrækkende viser nyt studie - se hvilke, der hitter mest

storybild

(Billede: Polfoto)

Tænker du over, at du ikke skal afsløre nogle dårlige sider ved dig selv, når du er på date? At personen overfor dig ikke må opdage, at du er for følsom? At du altid udskyder alting til sidste øjeblik? Eller at du bliver forelsket alt for hurtigt?

70 procent af danske singler mellem 25 og 34 år føler sig stressede over hele tiden at skulle være opmærksomme på deres adfærd, viser en ny undersøgelse, der er gennemført af TNS på vegne af datingsitet Match.com blandt 7.755 singler i seks europæiske lande.

Men du behøver ikke være bange for, at din date bliver skræmt væk af de ting, du er usikker på ved din personlighed. 42 procent finder ifølge studiet helt klart den anden persons småfejl charmerende, mens 55 procent finder det charmerende nogle gange. Hele 93 procent synes, du er tiltrækkende, hvis du har accepteret de ting ved din personlighed, der kan opfattes som ufuldkomne.

- Det er selvfølgelig ikke alle fejl, der er lige positive, men man taler om "Prathall-effekten" inden for psykologi, der handler om, at folk, der i forvejen opfatter dig positivt, synes endnu bedre om dig, hvis du begår en fejl eller viser en svaghed, fortæller Jacob de Lichtenberg, der er datingekspert og forfatter til bogen Datingens Psykologi.

Undersøgelsen fra Match.com har set på, hvilke træk ved vores personlighed vi opfatter som de største fejl, men det afhænger i høj grad af øjnene, der ser. Faktisk er vores største 'fejl' noget af det, der gør os mest interessante i vores dates øjne.

Kilde: Undersøgelse om singler og datingvaner fra Match.com

Jacob de Lichtenberg har været med til at lave den danske fortolkning af undersøgelsen, og han har hæftet sig ved, at der er et sammenfald mellem mange af de ting, vi selv ser som fejl, og de personlighedstræk andre opfatter som tiltrækkende.

- Mange af de 'fejl' vi selv siger, vi har, er det, andre danskere synes er attraktivt.

Og det er ifølge Jacob de Lichtenberg vigtigt, at vi tør vise nogle af vores fejl, når vi dater.

- Det er en positiv ting at være opmærksom på, hvordan man fremstår, men hvis man hele tiden skal se sig selv udefra for at være sikker på, at man fremstår perfekt, så er det svært at være nærværende, og det er ikke nødvendigvis en særlig positiv ting, når man dater.

LÆS OGSÅ: Valdefar: Her er sandheden om dating

LÆS OGSÅ: Ny app: Det har aldrig været lettere at få en trekant

LÆS OGSÅ: LISTE: Ti hobbyer du scorer mest på

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress