Af - 24/08-16 07:18

Populær Facebookgruppe: Vi har smidt over 2.000 ud for krænkelserPopulær Facebookgruppe: Vi har smidt over 2.000 ud for krænkelser

Hos den populære Facebookgruppe Fundamentum bliver der slået hårdt ned på folk, der deler krænkende billeder og kommentarer, forklarer en af sidens administratorer.

storybild

(Billede: Dado Ruvic)

Der er indført nultolerance over for nøgenbilleder og stødende kommentarer på Facebookgruppen Fundamentum, som har 31.000 medlemmer.

Det fortæller en af sidens admins, 19-årige Christian Kaare Paaskesen, til metroxpress.

- Vi smider folk ud, som deler nogen form for nøgenbilleder. Vi gider ikke se på det, siger han.

Fundamentum bliver brugt til at diskutere mode og ungdomsliv, men gruppens admins må dagligt slette indlæg og blokere brugere, som deler stødende og krænkende materiale. Det har indtil videre betydet, at over 2.000 personer er blevet smidt ud og blokeret fra gruppen, fordi de har overtrådt reglerne ved eksempelvis at dele nøgenbilleder af andre.

- Vi opfordrer vores medlemmerne til at anmelde opslag til os, og vi har også skrevet det ind i vores reglement, at det fører til permanent blokering, hvis man gør sådan noget.

LÆS OGSÅ: Efterskole-elever delte nøgenbilleder af lærer

I forsøget på at stoppe mobning og stødende adfærd, valgte man i foråret at stifte gruppen Offensimentum, som skulle ‘overtage’ den type indlæg, der hængte folk ud, og hvor medlemmerne således vidste, hvad de gik ind til ved at være en del af gruppen.

Men også her har man nu kunnet se problemer med grove og ulovlige krænkelser. Det har betydet, at man fra Fundamentums side har afskåret forbindelsen til gruppen, forklarer Christian Kaare Paaskesen.

- Efter det er blevet til, hvad det er i dag, har vi valgt at sige: Det vil vi slet ikke være med til.

Folk glemmer, at der er rigtige personer bag billederne. Jeg er sikker på, at hvis de havde personen tæt på sig, ville de kunne forstå, at det er langt over grænsen at gøre den slags.

LÆS OGSÅ: Antallet af sager om deling af nøgenbilleder fordoblet

Christian Kaare Paaskesen forklarer, at det typisk handler om at høste mange likes, når grænserne bliver overskredet:

- Jeg har flere gange oplevet at folk bruger explicitte billeder på deres opslag for at få de ekstra likes og derved få deres opslag ud til flere mennesker. Jeg har også oplevet at folk bruger det som bump dusør, for at få flere til at bumpe deres opslag og derved igen få mere opmærksomhed. Begge ting er noget vi hos Fundamentum tager afstand fra og banner for, siger han.

LÆS OGSÅ: Facebook: Folk skal melde den afskyelige adfærd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress