Af - 21/12-15 19:03

Udviste Marius scorer rene 12-taller i fremskudte eksaminer: - Jeg er stolt af mig selvUdviste Marius scorer rene 12-taller i fremskudte eksaminer: - Jeg er stolt af mig selv

Den udviste super-student Marius har i dag fået 12 i to fremskudte eksaminer. Han håber, hans gode performance kan hjælpe ham med at blive i landet.

Bildstrecke im Grossformat »

Mens mange studerende sikkert har brugt weekenden på at være til julefrokost, har den 30-årige, udviste superstudent Marius Youbi fra Cameroun haft noget af en opgave foran sig.

I fredags fik den ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet i Herning nemlig at vide, at de tre eksaminer, som han skulle have været til efter sin udvisning 8. januar, kunne rykkes frem - de to af dem til i dag.

Begge klarede han til et 12-tal.

Marius er blevet udvist af Danmark, da han i en periode i 2013 har arbejdet for mange timer ved siden af studiet i forhold til, hvad der er tilladt for en studerende fra et tredjeland, men har klaget over afgørelsen.

Han fortæller til metroxpress, at det betyder "rigtig meget", at han har fået lov til at gå op til sine eksaminer før tid.

- Det betyder jo, at jeg kommer tættere på mit mål om at gennemføre det her semester, og det er en del af kampen for at få lov til at blive, fortæller han og uddyber:

- Jeg håber, at den performance, jeg har leveret i dag, kan få myndighederne til at se på sagen igen, så det betyder rigtig meget, siger han.

LÆS OGSÅ: Marius skal forlade Danmark: Jeg føler mig hårdt straffet

Marius fortæller, at han har brugt hele weekenden på at forberede sig til sine eksaminer, men at han har arbejdet hårdt hele semestret, så selvom han selvfølgelig har været presset over den korte forberedelsestid, drejede det sig mest om at få samlet op på de forberedelser, han allerede havde gjort og ikke mindst at få styr på sine tanker i forhold til udvisningen. Men han var ikke i tvivl om, at han ville sige ja til at gå til eksamen før tid.

- Det er den eneste chance, jeg får, og jeg må hellere tage den chance og gøre mit bedste og ikke tænke på det med, at jeg er blevet udvist, fortæller han om sine tanker, da han fik muligheden.

Den sidste eksamen, der er et forsvar af et semesterprojekt, er rykket frem til den 5. januar - få dage før hans udvisning.

Marius har fået mange positive tilkendegivelser på blandt andet mobil, mail og sociale medier fra folk, der mener, at hans udvisning for at have arbejdet for meget ved siden af studiet i 2013, bør trækkes tilbage. Noget som hjælper med at holde hovedet oppe, fortæller han.

LÆS OGSÅ: To udvises: Havde skunklaboratorie på Amager

Han fortæller også, at han både før og efter hans sag kom i medierne er blevet tilbudt job af forskellige arbejdsgivere i Danmark, der hellere end gerne vil ansætte den ingeniørstuderende.

Lige nu fokuserer han dog ikke så meget på de forskellige jobtilbud, men mest på, hvordan han kan få lov at blive i landet og til at afslutte sin uddannelse med den praktik, han skulle være startet på i starten af februar hos virksomheden KK Wind Solutions i Ikast.

Men lidt glæde er der da også midt blandt alle bekymringerne - og lidt kommer han da også til at fejre dagens flotte resultat ved eksamensbordet, fortæller han.

- Jeg vil meget gerne fejre det, men nok ikke så meget, som jeg burde gøre. Jeg er virkelig stolt af mig selv, men jeg har også andre bekymringer, siger Marius Youbi.

LÆS OGSÅ: Højesteret skal afgøre skæbnen for såkaldt sigøjnerboss

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress