Af Marc Nicholas Thygesen - 12/05-15 11:21; Opdateret: 13/05-15 09:48

Politimand er idømt fængsel for køb af narkotikaPolitimand er idømt fængsel for køb af narkotika

En 39-årig politiassistent er ved retten i Esbjerg idømt 60 dages betinget fængsel for at have købt narkotika.

En politiassistent fra Syd- og Sønderjyllands Politi har tilstået, at han af flere omgange har købt amfetamin til sig selv og modtaget kokain fra en leverandør.

LÆS OGSÅ: Anklage: Politimand købte thaicafé og campingvogne for hashpenge

Det koster nu politimanden 60 dages betinget fængsel og 80 dages samfundstjeneste. I en prøvetid på et år skal han desuden være under opsyn af Kriminalforsorgen.

Dommen er afsagt tirsdag ved Retten i Esbjerg. Det var betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der under en efterforskning kom på sporet af deres kollegas køb af narkotika.

LÆS OGSÅ: 16-årig er sigtet for at forsøge at køre politimand ned

Narkotikahandlerne er foregået i en periode mellem december 2013 og august 2014.

Politimanden har købt i alt 40 til 45 gram amfetamin, og han har modtaget syv gram kokain, hvoraf en del skulle indtages sammen med leverandøren.

LÆS OGSÅ: Opturs-betjent: Deler sin frokost med hjemløs i smug

Det vil være Rigspolitiet, der afgør, hvilke konsekvenser dommen skal have for mandens ansættelse i politiet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress