Af - 06/10-16 19:10; Opdateret: 06/10-16 19:39

Kendt DF'er: Blev skæv af sprøjte, jeg fandt på BorgenKendt DF'er: Blev skæv af sprøjte, jeg fandt på Borgen

Formanden for folketingets sundhedsudvalg, DFs Liselott Blixt, fik en sprøjte med hasholie af interesseorganisation for medicinsk cannabis. Og så blev hun skæv.

storybild

Formanden for Folketingets sundheds- og ældreudvalg Liselott Blixt. (Billede: Mathias Bojesen)

Det er nemmest at udtale sig om forhold, som man har prøvet på egen krop.

Så da formanden for folketingets sundhedsudvalg, DFs Liselott Blixt, for to år siden fik en sprøjte med ulovlig hasholie af en organisation, der kæmpede for medicinsk cannabis, så følte hun, at hun blev nødt til at tage et sip af sprøjten.

For nylig lagde hun endda et billede af den ulovlige hasholie på de sociale medier.

- Efter det møde for medicinsk cannabis, som jeg jo har kæmpet for, så efterlod en organisation en sprøjte på mit bord. Den tog jeg altså med hjem. En søndag alene hjemme, syntes jeg, at jeg skulle prøve - da jeg ikke anede, hvor meget man skulle tage, så tog jeg, hvad der svarer til størrelsen på en ært i munden, siger hun til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 75 kilo hash fundet på taget af Operaen

Historien fortæller hun, efter Sundhedsministeriet har udarbejdet et forslag for medicinsk cannabis - en historie metroxpress i dag har bragt - hvor patienter med fire diagnoser som sklerose og ryglidelser fra 2018 kan få cannabis på recept. Endnu mangler de sidste detaljer - som hvor meget patienter skal betale for stoffet.

Hun har ikke noget problem med at fortælle historien om sin egen oplevelse med hasholien.

- Jeg har røget pot nogle gange som ung. Og det var også det, der gjorde, at jeg efter et par timer med hasholie kunne mærke, at jeg var skæv. Det var sådan en underlig fornemmelse, som jeg ikke havde prøvet i mange år.

- Da min søn ringede for at blive hentet, så måtte jeg sige, at det kan jeg ikke, fordi jeg er skæv. Og han blev tavs i telefonen. Om mandagen måtte jeg ringe til organisationen, hvor jeg fik at vide, at jeg har taget alt for meget, siger Liselott Blixt til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Alvorligt syge får lov til at ryge og spise marihuana

Skal hasholien virke som medicin, så skal man tage hvad der svarer til et riskorn, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: TV: Her viser han hvor vild effekt cannabis har på hans forfærdelige sygdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress