Af Ritzau - 31/08-16 11:39; Opdateret: 31/08-16 13:09

Mand er død efter råt overfald med hammerMand er død efter råt overfald med hammer

55-årig mand er afgået ved døden på grund af voldsomme kvæstelser ved overfald 30. juni i Fredensborg.

storybild

Politiet i Nordsjælland fik flere meldinger om den angiveligt psykisk syge mand, der angreb flere mennesker med en lægtehammer 30. juni. (arkivfoto). (Billede: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento)

En af de håndværkere, der 30. juni blev overfaldet med en hammer i Fredensborg, er død på grund af alvorlige kvæstelser.

Det oplyser Nordsjællands Politi onsdag.

Den 55-årige mand har været indlagt siden det voldsomme overfald, men politiet fik aldrig mulighed for at tale med ham. Han døde tirsdag aften på hospitalet.

Sammen med to kolleger på en byggeplads på Chrst. Boecksvej blev han slået flere gange med en lægtehammer.

Den formodede gerningsmand, der er 27 år, blev anholdt nogle timer senere og derefter varetægtsfængslet.

Ved anholdelsen kunne han ikke forklare, hvorfor han pludselig gik løs på mændene.

Senere på dagen angreb han tilfældige mennesker, hvis biler han ville stjæle.

- Han har forklaret, at han ikke kan huske, hvad der er sket, siger efterforskningsleder Kenneth Støvhase.

Ifølge flere medier var manden formentlig psykotisk, da han uden varsel begik overfaldene.

Men det har efterforskningen endnu ikke fastlagt, oplyser Kenneth Støvhase onsdag.

Ved grundlovsforhøret bestemte en dommer, at han i stedet for et almindeligt arresthus skal opholde sig på en psykiatrisk afdeling under frihedsberøvelsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress