Medicin giver 80.000 danskere kronisk hovedpineMedicin giver 80.000 danskere kronisk hovedpine

80.000 danskere har udviklet kronisk hovedpine som følge af et massivt forbrug af hovedpinepiller, viser dansk studie. Mange unge hænger fast i et overforbrug af frygt for at miste job og uddannelse.

storybild

(Billede: Polfoto)

Smertestillende piller er skyld i, at tusindvis af danskere har udviklet kronisk hovedpine.

Det viser et studie foretaget blandt 129.000 danskere, som anslår, at 1,8 procent af danskerne over 16 år har udviklet kronisk hovedpine som følge af deres forbrug af hovedpinepiller. Det svarer til 82.000 danskere lider af den såkaldte medicin-overforbrugs-hovedpine (MOH).

Ifølge professor på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital, Rigmor Højland Jensen, som er medforfatter på studiet, er man i risikogruppen, hvis man har tendens til at have hovedpine.

- For MOH-patienter gælder det først og fremmest om at komme i den rette behandling for deres primære hovedpine. Ellers bruger de smertestillende medicin til brandslukning hver gang, da de let går i panik, når smerterne bliver ulidelige, siger hun og forklarer, at det kan få fatale konsekvenser, hvis man ikke kommer ud til af sit pilleforbrug som MOH-patient.

- For hovedpinepatienter er det farligt at tage meget smertestillende medicin, fordi det for dem skaber og vedligeholder en forgiftningshovedpine, som kunne have været undgået, siger hun.

Hun bakkes op af Hanne Johannsen, formand i Migræne- & Hovedpineforeningen, som oplever en stigning i antallet af henvendelser fra folk med medicinudløst hovedpine.

- Der er sket en stigning, efter at man de senere år er blevet opmærksom på det. Vi ser rigtig mange, som tager alt for mange hovedpinetabletter, fordi de er desperate og bange for at miste deres arbejde eller at blive smidt ud af deres studie, siger Hanne Johannsen.

En af dem, der har haft negative erfaringer med hovedpinepillerne, er den 22-årige migræniker Rikke Kristoffersen.

Fire hovedpinepiller på en dag lyder måske ikke af alverden. Men når de tages hver dag i tre uger, begynder pillerne at give bagslag, forklarer hun.

- Det, der normalt skal få smerterne til at forsvinde af sig selv, fungerer ikke, når man hele tiden tager smertestillende medicin. Pillerne tager over, men lige så snart de er ude af systemet, får man ondt igen, siger Rikke Kristoffersen og kalder det en ond cirkel.

- Jeg vidste godt, at der var noget galt, eftersom jeg havde hovedpine hver dag i to måneder. Det er hårdt, man er træt og man føler lidt, at man er i dvale. Pillerne bedøver en, fortsætter Rikke, der arbejder som frisør.

Derfor måtte Rikke Kristoffersen tage en kold tyrker.

- Et migræneanfald kan vare i flere dage, så det var hårdt uden medicin, siger hun og fortæller, at hun havde svært ved at passe sit job i den periode.

Afgiftningen har hjulpet, så der nu er dage, hvor Rikke ikke behøver at tage piller.

- Piller er ikke altid svaret – de er et hjælpemiddel, men man er nødt til at finde ud af, hvad der forårsager hovedpinen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sygehus udskriver mindfulness mod smerte

Netop afgiftningen er ofte hård at komme igennem, fortæller professor Rigmor Højland Jensen. En medicinsanering for dem, der har udviklet afhængighed af pillerne, kan i særligt slemme tilfælde tage to måneder. Herefter oplever 80 procent af patienterne en væsentlig forbedring.

- De er ikke helbredt for deres primære hovedpine, men de har ikke den daglige hovedpine. Og det er vigtigt, siger hun.

- Lægemidler skal anvendes med omtanke. Man bør som forbruger altid selv indlægssedlen, og vi vil opfordre alle, der har spørgsmål til den medicin, de anvender, om at spørge deres egen læge eller apoteker til råds.
Søren Beicker Sørensen, chefkonsulent Lægemiddelindustriforeningen

Hos Danmarks Apotekerforening kommer det ikke bag på sundhedsfaglige direktør Birthe Søndergaard, at 1,8 procent af danskerne over 16 år har medicinudløst hovedpine.

- Det er helt unødvendigt, at så mange lider af medicininduceret hovedpine, men tallet er desværre ikke overraskende. Medicin bliver mere og mere frit tilgængelig i for eksempel kiosker og supermarkeder, og det sender et signal om, at medicin er en vare på linje sodavand og chips. Det er et helt forkert signal, og det er tallene her et godt eksempel på, siger han og opforder folk til kun at købe medicin på apoteket.

Rapporten viser også at overforbruget har voldsom social slagside. Det er især arbejdsløse, lavt uddannede og lavindkomster som har det store overforbrug - op til fem gange så højt. Udfører I særlige oplysningskampagner eller lignende omkring denne problemstilling?
- Med den rigtige viden ville langt de fleste kunne styre uden om problemet, og apoteket kan sikre en del af den viden, når borgere køber svage smertestillere på apotek. Det er en del af den rådgivning, apotekerne leverer. Det er også derfor, vi bliver ved med at gentage, at medicin skal købes på apoteket. Vi har tidligere kørt kampagner om ulighed i medicin for at sætte fokus på, at der er en social slagside også i brugen af medicin, ligesom vi har haft fokus på svage smertestillere specifikt og på behovet for opmærksomhed om medicin generelt.

Hvem, synes I, har ansvar for at øge bevidsthed og forståelse blandt de særlige udsatte grupper?
- Hvis vi skal gøre noget ved problemet, så skal hele sundhedssektoren bidrage, også myndighederne, for det handler om tilgangen til medicin. Medicininduceret hovedpine er en del af et større problem. Der breder sig en opfattelse af, at medicin er harmløst, og det er med til at skabe medicinproblemer, som går ud over borgernes trivsel og sundhed. Vi skal ikke gøre nogen bange for medicin, men det er vigtigt at have en sund kritisk tilgang.

LÆS OGSÅ: Over halvdelen af de danske studerende er stressede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress