Af - 15/04-15 06:49

Valgtrommerne buldrer: Thorning haler kraftigt ind på blå blokValgtrommerne buldrer: Thorning haler kraftigt ind på blå blok

Nu rykker Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og resten af rød blok for alvor tæt på blå blok. Oven på to ugers intens kampagne fra særligt Socialdemokraternes side går Thorning og co. hele fire mandater frem i forhold til seneste måling.

storybild

Helle Thorning-Schmidt ligger ekstra lunt i svinget i en ny måling, som YouGov har foretaget for metroxpress. (Billede: Polfoto)

De seneste to uger har Socialdemokraterne rullet massive politiske kampagner ud over landet, og det slår igennem i en helt ny måling, som YouGov har foretaget for metroxpress. Rød blok står nu til 81 mandater mod blå bloks 94 mandater, og det er en fremgang på hele fire mandater for Helle Thorning-Schmidt og co.

Rød blok får 46,7 procent af stemmerne ifølge målingen, og det er det bedste YouGov-resultat for partierne bag statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siden december 2011.

- Den måling vi ser i dag er et sikkert vidnesbyrd om, at tingene er ved at skifte. Hvad der tidligere lignede en fuldstændig sikker sejr for Venstre, gør det ikke længere, siger metroxpress' politiske kommentator, Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Thorning bryder gennem lydmuren

Socialdemokraterne får det bedste YouGov-resultat, partiet har fået siden valget i september 2011. Med 23,3 procent af stemmerne, står Socialdemokraterne nu til 42 mandater.

- Socialdemokraterne har momentum, og der er en chance for, at det er en positive spiral, Thorning-Schmidt er havnet i. Hendes problem er bare, at de andre partier i rød blok ikke rigtig følger med, siger Henrik Qvortrup.

Enhedslisten, De Radikale og SF ligger alle stille i målingerne. Det nye parti Alternativet er tilbage under spærregrænsen, og det kan betyde, at rød blok kommer til at miste dyrebare stemmer.

Artiklen fortsætter under diagrammet

Nedtur for Venstre
Den nye måling, som YouGov har foretaget for metroxpress, giver dog stadig Lars Løkke Rasmussen statsmininsterposten, hvis der var valg i morgen. Men med kun 19,3 procent af stemmerne, står Venstre nu blot til 36 mandater mod de nuværende 47 mandater i Folketinget.

LÆS OGSÅ: Lykketoft roser Thorning: - Hun er i strålende form

- Noget kunne tyde på, at Venstre ikke har det store held med at genoplive den store løftebrudsdiskussion. Det er som om, folk tænker “Ja, der har vi lige som været. Lad os komme videre,” siger Henrik Qvortrup.

Han er ikke i tvivl om, hvor skylden vil blive placeret, hvis Helle Thorning-Schmidt mod alle odds alligevel bliver genvalgt ved det kommende valg.

- Det er især et problem for Lars Løkke Rasmussen. Hvis han ikke kører den her hjem, vil det ligge lige til højrefoden at sige, at det var ham personligt, der formøblede den mest sikre valgsejr i historien, siger Henrik Qvortrup.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress