Af David Andersen - 22/10-15 13:23

To brødre er dømt for forsøg på lejemord i OdenseTo brødre er dømt for forsøg på lejemord i Odense

Landsret stadfæster dom på syv års fængsel i sag om forsøg på lejemord mod en herboende palæstinenser.

To tunesiske brødre tog sidste år til Fyn for at dræbe en mand med palæstinensisk baggrund.

Mændene skulle have penge for at udføre forbrydelsen, fastslår Østre Landsret i en dom torsdag.

Brødrene, der bor i Frankrig, er hver blevet straffet med fængsel i syv år, ligesom de udvises af Danmark.

Abbes og Adli Abrougui, på henholdsvis 36 og 24 år, har begge påstået, at de var uskyldige i drabsforsøg.

Men de er nu blevet dømt først i byretten i februar og nu i landsretten.

Det er en skærpende omstændighed, at de ville dræbe den herboende mand for betaling, mener flertallet i nævningetinget.

Et af beviserne for mændenes hensigt var, at den ene få dage før skyderiet på Lumbyvej havde en skype-samtale med sin hustru.

Her brugte han et udtryk, som kunne betyde, at han ville skyde én. Desuden talte om han et større pengebeløb - mens hustruen bønfaldt ham om at lade være, for hun ville ikke se ham i fængsel.

Skyderiet fandt sted 11. februar 2014. Brødrene ventede i en bil ved et autoværksted. Og da den 41-årige dukkede op, affyrede den ene en pistol fra passagersædet.

Skuddet ramte jorden. Derefter kørte bilen lidt frem, og den ene steg halvt ud af bilen og forsøgte igen at affyre sit våben, men denne gang gik skuddet på grund af en funktionsfejl ikke af.

En tredje tiltalt i sagen er frifundet for medvirken til drabsforsøget. Derimod er han dømt for medvirken til besiddelse af pistolen. Han har fået en straf på fængsel i et år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress