Af - 20/04-16 10:43

Børnehaver til hunde hitter: Fik min hund sovet til middag i dag?Børnehaver til hunde hitter: Fik min hund sovet til middag i dag?

Det er ikke alle hundeejere, der kan få sig selv til at efterlade deres bedste ven alene hjemme, når de tager på arbejde. Hundebørnehaver melder om stor popularitet.

Bildstrecke im Grossformat »
I hundedaginstitutionen Vi passer hund kan hundene boltre sig på 9.000 kvadratmeter, som er hegnet ind. Rolf Flor og Line Rønne Ladefoged passer hundene i deres eget hus, som er 200 kvadratmeter stort. Hundene kan næsten gå frit rundt i hele huset. Lise Søballe, ejeren af Hundehaven Potefryd, fortæller, at det kan være rigtig svært at få hundene til at sove middagslur midt på dagen. Det kræver, at hun og hendes medarbejdere laver rolige bevægelser omkring hundene. Billedet er fra Hundhaven Potefryd. Lise Søballe har selv to hunde, som i begyndelsen var med i hundebørnehaven hver dag. Hendes hunde bliver dog en anelse tappet for energi midt på ugen, hvor de får lov at flade ud hjemme på Lise Søballes private sofa. Billedet er fra Hundhaven Potefryd. - Det er supersjovt og ekstremt lærerigt at eje en hundebørnehave, siger Lise Søballe, ejer af Hundehaven Potefryd. Billedet er fra Hundhaven Potefryd. - Hundene kommer for at lege med hinanden. Jo mere de får leget med hinanden om formiddagen, desto mere interesseret bliver de i at få menneskelig opmærksomhed senere på dagen, fortæller Lise Søballe. Billedet er fra Hundhaven Potefryd. Onsdag er temadag i hundebørnehaven Vi passer hund. Her har de nemlig en dag for store hunde, hvor en Berner Sennen og en Rottweiler-Labrador blandt andet lader sig passe i børnehaven. Hos Vi passer hund får hundene typisk ikke mad, da ejerne fodrer hundene inden, de ankommer, og hundene får mad igen, når de bliver hentet. Billedet er fra dagplejen Vi passer hund. Rolf Flor fik ideen til en hundebørnehave, da han mistede sit job som reklamefotograf og skulle finde på en anden måde at tjene penge på. Nu går hundevirksomheden så godt, at parret har planer om at udvide forretningen med endnu en bygning på grunden. Alle nye hanhunde i dagplejen skal godkendes af Rolf Flor og Line Rønne Ladefogeds otte år gamle hund, Phillip. - Vi gør det for at sikre os, at Philip ikke ødelægges af en treårig glad schæfer i sin bedste alder, fortæller Rolf Flor. I hundebørnehaven i Farum Vi passer hund bliver hundene afleveret mellem klokken 7-9 om morgenen og afhentet af deres ejer klokken mellem klokken 15 og 16. Billedet er fra Vi passer hund. Hunden er et halvt år gammel.

Tiggende lyde eller længselsfulde blikke fra hunde er et sjældent syn for de hundeejere, der vælger at aflevere lille Vuffi i børnehave, mens de selv tager på arbejde.

Madpakker, middagslur og fri leg. Det er noget, som de fleste forbinder med børn. Men i Danmark kan den beskrivelse også passe på hunde, for flere hundeejere vælger dagligt at aflevere deres hund i hundebørnehaver.

I Hundehaven Potefryd bliver hundene afleveret af deres menneskeforældre mellem klokken 6 og 10.30. Bagefter er der fri leg med de andre fem hunde i institutionen.

Mellem klokken 11 og 14 sover hundene middagslur, og har hundene madpakker med, går noget af dagen også med at spise dem. 'Mor og far' viser sig igen mellem klokken 14 og 18.

- Når forældrene henter deres hunde , vil de typisk gerne høre lidt om, hvordan deres hund har haft det. Hvis hunden eksempelvis ikke fik morgenmad, inden den tog hjemmefra, vil de høre, om den har fået spist frokost, fortæller ejer af hundebørnehaven Hundehaven Potefryd, 25-årige Lise Søballe fra Århus C til metroxpress.

Faktisk vil forældrene snakke så meget om hundene, at Lise Søballe har ansat ekstra personale til at give de resterende hunde opmærksomhed, mens den anden medhjælper snakker med forældrene.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan tjekker du, om din kat er for fed

De ejere, der fast afleverer deres hunde i institutionen, gør det typisk for, at hunden ikke skal være alene hjemme, fortæller Lise Søballe.

Andre lader hunden blive passet i dagtimerne, mens den er hvalp, så hunden bliver socialiseret med andre hunde i trygge omgivelser.

LÆS OGSÅ: Dreng har det sødeste fødselsdagsønske: Derfor ønskede han sig kun dyrefoder

Hundebørnehaver er blevet mere og mere populære blandt hundeejere. Det mærker både Lise Søballe, men også institutionen Vi passer hund, som ligger i Farum.

- Vi har så mange forespørgsler, at vi bare kan vælge og vrage blandt de gode hunde, som vi vil have ind. Sommerperioden er helt booket op, fortæller 37-årige Rolf Flor til metroxpress. Han ejer daginstitutionen sammen med Line Rønne Ladefoged.

Her er nussetid, søgelege og gåture en fast del af hverdagen i hundebørnehaven. Aktiviteter, som de fleste interesserede hundeejere må kigge langt efter:

- Vi afviser to hunde om dagen, da der kun er plads til 10 hunde i institutionen, siger Rolf Flor.

LÆS OGSÅ: Så er det bevist: Din hund elsker dig fem gange højere end din kat

Ifølge dyreadfærdsterapeut Anni Schrøder fra Dansk Adfærdsklinik er hundedagplejen sund:

- Hunde er flokdyr, og derfor er det godt for hundens sociale adfærd at være sammen med andre. Jo mere man kan socialisere sin hund, jo bedre.

Det eneste mulige problem, hun kan se ved at lade sin hund gå i hundebørnehave, er, hvis den aldrig lærer at være alene hjemme.

Her kan du se en video fra daginstitutionen Vi passer hund. Videoen foregår på dagplejens store udendørsareal.


Her er hunden Carlos, den går i dagpleje i institutionen Vi passer hund. Under billedet kan du læse, hvordan det er - set fra hundens Carlos' side - at gå i dagpleje.

Morgenmaden er vasket op, og mor er gået ud for at starte bilen. Hun har her til morgen kigget på mig med store øjne og sagt en masse volapyk, Kun ét af ordene forstod jeg: 'Børnehave'. Ordet fik helt automatisk min hale til at logre, og i ren begejstring har jeg sat mig ud foran bilen for at vente på, at vi skal af sted.

Det er ikke altid, min mor siger, jeg skal i børnehave, men når bilen kører ned ad den lange grussti, er jeg aldrig i tvivl om, hvor vi skal hen. Jeg hopper lidt på sædet, fordi jeg håber, det får min mor til at køre hurtigere. Jeg vil i børnehave NU!

Bilen ankommer, og jeg når faktisk ikke rigtig at få sagt farvel til min mor, for jeg er så optaget af at tjekke mine hundevenners numser ud.

Jeg kan næsten lide de andre i børnehaven lige godt, og vi har aldrig været oppe at skændes. Men de dage, Rosa også er i børnehave, er klart bedst, for så kærester vi lidt rundt.

Dagen går med løb og leg på den store grund, som er hegnet ind. Dårligt vejr kan ikke stoppe mig fra at lege med de andre – så flytter vi bare hyggen indenfor.

Når min mor henter mig, vil jeg ikke hjem. Jeg VIL IKKE HJEM, blev der sagt! Men mor er stædig og ender altid med at måtte bære mig ud i bilen. Det er nu meget rart med lidt stilhed, og køreturen bemærker jeg sjældent, for det ender altid med, at jeg falder i søvn i bilen.

Carlos på vej til børnehave

Fakta om hunden Carlos
Carlos er en 10 måneder gammel halv Fransk og halv Engelsk BullDog, der cirka tre dage om ugen bliver passet i hundebørnehave. Hans ejer 35-årige Mette Iversen fra Slangerup, synes det er synd, at han skal være alene hjemme, så de dage, hun ikke kan studere hjemme, afleverer hun ham i børnehave. Mette Iversen bruger cirka 1800 kroner om måneden på Carlos' dagplejeordning.

LÆS OGSÅ: Professor: Derfor vælter katte ting på gulvet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress