Af Lars Dinesen - 05/08-15 18:49

Statens Serum Institut vil slette omskæringsregisterStatens Serum Institut vil slette omskæringsregister

Det omstridte omskæringsregister hos Statens Serum Institut skal slettes, erkender instituttets direktør.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Stephan Camilla)

Et register med oplysninger om rituelle omskæringer, der er indsamlet uden den nødvendige godkendelse fra Datatilsynet, bliver nu slettet.

Sådan lyder meldingen fra direktør for Statens Serum Institut (SSI), Nils Strandberg Pedersen, ifølge Berlingske.

- Vi er klar til at slette registret, og vi forventer, at det vil ske inden for de næste par dage, siger han til Berlingske.

I 19 måneder har SSI registreret omskæringer af drengebørn, selvom registret aldrig har fået den nødvendige godkendelse af Datatilsynet. Det fik i sidste uge sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at bremse indsamlingen.

Og nu erkender instituttets direktør, at registret aldrig skulle være sat i gang uden Datatilsynets godkendelse.

LÆS OGSÅ: Ida Auken i modvind: Okay at omskære drenge - ikke piger

SSI og Datatilsynet havde i løbet 2014 og starten af 2015 en længere dialog om, hvorvidt omskæringsregistret kunne godkendes.

Ifølge Datatilsynet var indsamlingen ikke i orden.

Blandt andet havde tilsynet den bekymring, at registret indirekte ville afsløre børnenes religion, da det næsten kun er børn af muslimsk og jødisk oprindelse, som gennemgår rituelle omskæringer.

Selvom SSI vidste, at registret ikke var godkendt, henvendte instituttet sig først til Sundhedsministeriet i marts i år med oplysningerne om den manglende godkendelse.

LÆS OGSÅ: Massivt flertal for forbud mod at omskære drenge

Det ulovlige register har vakt bekymring hos både muslimske og jødiske organisationer. Ifølge Nils Strandberg Pedersen er der dog ikke risiko for, at personfølsomme oplysninger er blevet misbrugt eller sendt til tredjepart.

Det er den tidligere SR-regering, der har iværksat undersøgelsen af omskæringer, efter det for år tilbage kom frem, at der i forbindelse med flere omskæringer ikke var læger til stede.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress