KORT: Så mange syge piger står på venteliste på nye HPV-centreKORT: Så mange syge piger står på venteliste på nye HPV-centre

Fire ud af fem regionale centre, som fra 1. juni skulle behandle piger med mistanke om voldsomme bivirkninger af HPV-vaccinen, kan slet ikke følge med. Ventelisterne er på op til et år, og der mangler læger til opgaven, lyder det.

Helt unge piger med voldsomme bivirkninger som mistænkes at være udløst af HPV-vaccinen bestormer de fem regionale centre, som fra 1. juni skulle behandle dem.

Ventelisterne er allerede nu op til et år.

LÆS OGSÅ: Lotte står på venteliste til HPV-behandling: Nu er hun ved at give op

Centrene har nemlig slet ikke kapacitet eller specialister nok til at behandle de mange piger. Det fortæller fire ud af de fem centre, som metroxpress har talt med.

- Vi troede, der kom højest 50 patienter. Nu er vi oppe på mere end 140, mange af dem har allerede ventet længe, og der kommer nye hver dag. Det er en dramatisk større opgave, vi har foran os, siger overlæge Ulrik Fredberg, Regionshospitalet Silkeborg.

Overlæge Jesper Mehlsen fra Synkopecentret, Frederiksberg Hospital, har samme oplevelse:

- I dag har vi 250 på venteliste, og i morgen kommer der flere. Sidste år klarede vi at undersøge 100, så hvordan, vi skal nå de mange nye, er et rigtigt godt spørgsmål.

Vi er ikke begyndt at indkalde endnu, men vi arbejder hårdt på at organisere de rigtige undersøgelser, for de mange nye piger og kvinder, som henvender sig hver eneste dag.

Overlæge Erik Østergaard, Aalborg Universitetshospital, der er bekymret for, hvordan han skal skaffe tilstrækkeligt med læger til at løfte opgaven.

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), lovede ellers den 25. maj, at der ville komme styr på tingene.

- Pigerne skal fra den 1. juni have mere sammenhængende forløb, bedre rådgivning, de rigtige undersøgelser, og de vil aldrig være fortabte i systemet, sagde hun til metroxpress.

Hun ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til metroxpress i en mail, at hun ikke kan genkende, at der kan være 9-12 måneders ventetid, inden man kan komme til på afdelingen, som flere mødre til syge piger ellers fortæller til metroxpress.

- Flere af de fem afdelinger har fået mange visiterede patienter inden 1. juni. Så der er ventetid på afdelingerne, erkender Ulla Astman.

LÆS OGSÅ: 81 kvinder med alvorlige celleforandringer blev glemt

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at stille op til interview om HPV-centrene, men siger i et skriftligt svar:

- Jeg går ud fra, regionerne bemander centrene på den relevante måde.
Sundhedsstyrelsen har indtil videre modtaget 1.521 indberetninger om bivirkninger.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder med tegn på livmoderhalskræft bliver glemt i systemet

LÆS OGSÅ: Forsker bag HPV-vaccinen: - Jeg vil ikke give den til mine børn

LÆS OGSÅ: Læger advarer: Frygter bivirkninger ved HPV-vaccine

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress