Af - 14/09-16 08:16; Opdateret: 14/09-16 09:33

Børns Vilkår om uhyggelige afsløringer: Børn svigtes i lukkede kirkemiljøerBørns Vilkår om uhyggelige afsløringer: Børn svigtes i lukkede kirkemiljøer

Børns Vilkår mener, at man svigter børnene og kræver nu handling.

storybild

Iben Katrine Pastell-Andersen var ansat på Bandholm Hotel, der drives af tidligere Faderhus medlemmer. Hun hævder at være blevet udsat for dæmonuddrivelse på stedet. Privatfoto

Anklager om dæmonuddrivelser i flere frikirkemiljøer bliver ved med at komme frem. Senest i dag hvor en ung kvinde fortæller, hvordan hun blev dæmonuddrevet som 16-årig i Faderhuset - vel og mærke efter frikirken blev opløst.

LÆS OGSÅ: Iben: - Jeg blev djævleuddrevet som 16-årig

Bente Boserup, der er seniorkonsulent i Børns vilkår var tidligere med til at lave 44 underretninger om børn i Faderhuset, mens man også politianmeldte Evangelist. Hun undrer sig over, at ingen får standset de lukkede kirkemiljøer.

- Det er uhyggeligt at tænke på, at der er børn inde i de her lukkede miljøer lige nu. Jeg har tidligere set og hørt børn fortælle om dæmonuddrivelser, og dæmonuddrivelser er altså psykisk vold, hvilket er ulovligt. Det er et overgreb, hvor man fastholder barnet i længere tid mens barnet bliver råbt af, hvilket virker meget voldsomt.

LÆS OGSÅ: Dæmonuddrivelser og Gudsmænd på skoleskemaet: 'Folk stod og brækkede sig i spande'

Hun opfordrer derfor kommunerne og myndighederne til at komme på banen og bruge de love og regler, der allerede eksisterer.

- Jeg håber kommunerne har lært noget siden sidst. Kommunerne har jo tilsynspligt, så man må finde ud af hvad der foregår blandt andet ved hjælp af uanmeldte tilsyn. Der er jo børn fanget i disse lukkede miljøer og dem svigter man altså.

LÆS OGSÅ: Forældre: Frikirke dækkede over sexkrænkelser

Tom Larsen, der er formand for børn- og skoleudvalget på Lolland Kommune, siger at man er opmærksomme på problemet.

- Vi hører også historier dernede fra en gang imellem, så vi fører faktisk ret kraftigt tilsyn med det sted, og den privatskole de driver.

LÆS OGSÅ: Sexanmeldt præst har haft sin gang i flere af landets teenage-kirker

Udfordringen for myndighederne er, at de er afhængige af at folk i dette meget lukkede miljø fortæller, hvad der foregår.

- Hvis ikke der kommer en underretning til os, så er det jo svært at gribe ind. Vi kan - og må - ikke gøre mere end det, vi allerede gør.

Han opfordrer derfor folk til at kontakte myndighederne, hvis de ved noget om, hvad der foregår.


LÆS OGSÅ: En kirkeleders bekendelser: - Ja, vi havde sex. Undskyld

LÆS OGSÅ: Silkeborg Kommune var advaret om krænkelser i frikirke

LÆS OGSÅ: Kommune: Vi har aldrig hørt om sexovergreb i frikirke

LÆS OGSÅ: Daniel: Frikirkepræst blev vred, da vi ikke smed underbukserne

LÆS OGSÅ: Mor står frem: Sådan forgreb præsten sig på min søn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress