Af - 27/10-15 20:43; Opdateret: 27/10-15 21:36

TV: Metroxpress krydsforhører Ulrik fra 'Gift ved første blik'TV: Metroxpress krydsforhører Ulrik fra 'Gift ved første blik'

Hvorfor er Ulrik fra "Gift ved første blik" egentlig så frisk om morgenen? Og hvorfor giver han så mange komplimenter, når Ane ikke kan lide det? Metroxpress forsøgte at finde svaret.

Parrene er på vej på bryllupsrejse - og Ane mener, at Ulrik går lige langsomt nok. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Ane-Marie Fleischer Larsen og Ulrik Pihl har fået at vide af eksperterne, at de er et rigtig godt match - deres udfordring bliver dog at indgå kompromiser.

En "hjemmeopgave" som blev lettere udfordret i aftenens afsnit af "Gift ved første blik", hvor Ane og Ulrik tog på bryllupsrejse i Kroatien.

Her lignede Ane én, der mente, at Ulriks kække "det sagde hun også i går"-joke ved svævebanen havde haft bedst af at blive i 90'erne. Omvendt var Ulrik ikke ovenud begejstret for at være taget ned til solskinsvejr i Kroatien for så at sidde i skyggen.

LÆS OGSÅ: Sådan var det at blive gift ved første blik

De små uenigheder virker dog også noget større på tv, end de var i virkeligheden, fortæller Ulrik til metroxpress. Alligevel indvilligede han i at lade sig "krydsforhøre" af Metroxpress og blandt andet give svar på, hvorfor solen nu er så meget bedre end skyggen.

- I lufthavnen på vej til Kroatien mener Ane, at du går langsomt. Hvorfor går du egentlig så langsomt?

- Jeg mener ikke, jeg går langsomt. Men jeg har løbet 351 maraton, så jeg er nok bedre til at løbe, end jeg er til at gå.

LÆS OGSÅ: Parterapeut: En pause i parforholdet kan være en god idé

- Ane har det lidt svært ved komplimenter. Hvorfor giver du så mange komplimenter?

- Vi fik som noget nyt lov til at skrive et brev til hinanden før udsendelsen. Ane skriver, at hun til tider godt kan være lidt genert. Det tager jeg meget bogstaveligt og det gør så, at jeg giver hende nogle komplimenter. Jeg gjorde det i den bedste mening og bedste intention om at gøre hende tryg. Jeg var glad og tilfreds og syntes hun var dejlig.

Ulrik fra "Gift ved første blik" konfronterer sin højdeskræk og gør sig klar til at kaste sig ud i zipline i Kroatien. Foto: DR1/Snowman Productions Aps

- Ane mener, du er lige lovlig morgenfrisk. Hvorfor er du så frisk om morgenen?

- Det ved jeg heller ikke, om jeg er. Jeg står op en time før Ane, og det giver mig noget energi og friskhed. Jeg var ikke taget på bryllupsrejse for at sove. Det var dejligt vejr og solen skinnede, og så bliver man jo frisk.

- I nationalparken var I lidt uenige om, om I skulle sidde i sol eller skygge. Hvorfor er det bedre at sidde i solen end i skyggen?

- Vi er to mennesker, der går og joker med, om man skal sidde i sol og skygge - det var også sagt lidt kærligt. Men nu var vi jo kommet til Kroatien, og hvis det var det eneste sommer vi fik, så ville jeg da nyde solen i stedet for at sidde i skyggen.

- Ane havde valgt, at I skulle besøge en nationalpark. Hvorfor gad du ikke sidde to timer i en bil, når det "er en flot tur", som Ane siger?

- Jeg ved ikke, om det var nogen flot tur - det var to timer på en landevej. Jeg ville hellere lære hende at kende, og det kunne være lidt svært med en chauffør og en kameramand. Men jeg har selvfølgelig respekt for, at det var Anes dag.

LÆS OGSÅ: TV: Gift ved første blik: Sådan blev de matchet

Der var dog også ros at hente fra Ane i forhold til den halskæde, som Ulrik havde valgt i morgengave og da Ulrik vælger at overvinde sin højdeskræk og tage en tur med zipline fra flere hundrede meters højde.

Lige i dét øjeblik var det dog mere dét at være kommet ned med livet i behold, der var i Ulriks tanker.

- Det var lige så frygteligt på tv som det var i virkeligheden og jeg var lykkelig over at komme ned uden at været kommet til skade, siger han.

Om Ulrik og Ane ender med at enes om at forblive gift, må vi vente endnu fire uger med at finde ud af. Du kan se programmet hver tirsdag de næste fire uger kl. 20.00 på DR1

Ulrik og Ane på deres bryllupsdag. Foto: DR1/Snowman Productions Aps

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress