Af - 16/03-16 20:32

Formand for optikerforeningen: Jeg er ærgerlig over brille-emojienFormand for optikerforeningen: Jeg er ærgerlig over brille-emojien

"Brilleemojien" og "nørdeemojien". Det er én og samme emoji, og det ærgrer formanden for optikerforeningen sig over.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress tog på gaden for at høre folk med briller om, hvad de synes om brilleemojien. Læs deres svar her.

Øjne, der sidder tæt på hinanden og store fortænder. Foruden brillerne er det kendetegnene ved brilleemojien. Den eneste emoji, der har briller.

Og det ærgrer formanden for Dansk Optikerforening, Per Michael Larsen:

Jeg synes, det er ærgerligt, at man illustrerer brillepersonen som en nørd. Den, der har lavet brilleemojien, må have designet ud fra sin egen forestilling frem for virkeligheden, for folk med briller er ikke skeløjede. Det er netop skelen, som brillen retter op på.
Det siger Per Michael Larsen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Zac Efron undskylder brug af denne emoji: Går han over stregen?

Ifølge formanden er det i dag blevet smart at gå med briller, og derfor forstår Per Michael Larsen ikke, hvorfor emojien skal se sådan ud. Han forklarer, at briller er blevet så smarte, at brillestellet i dag er tydeligt frem for de gennemsigtige stel, der nærmest forsøger at skjule brillen.

- Jeg kunne godt ønske mig, at der var en emoji med briller, der så mere moderne ud. Sådan en smart dulle med et par skidesmarte briller på, siger Per Michael Larsen.

LÆS OGSÅ: Bruger du populær emoji rigtigt? Det betyder 'nøglen'

Han er langt fra den første, der efterspørger et større udvalg af emojis. Gadgetekspert David Guldager fortæller, at der indtil for ganske nyligt var flere, der var meget opmærksomme på, at der kun fandtes gule smileys og hvide mennesker som emojis. Det er der nu lavet om på. Der har også tidligere været skrevet artikler om, at der mangler rødhårede emojis.

- Emojis er blevet så stor en del af vores kommunikation, at folk er meget opmærksomme på – og føler sig ramt – hvis de ikke kan kommunikere ordentligt, fordi der mangler nogle ikoner. Der er altid nogle minioriteter, der føler sig overset, fordi de ikke er med i emojiopdateringen, siger David Guldager, der er redaktør på TV 2 Digital.

LÆS OGSÅ: Bruger du mange emojis? Dét fortæller det om dit sexliv

Han forklarer, at flere emojis spiller på fordomme og følelser, for at man hurtigt kan afkode budskabet. Han er ikke i tvivl om, at brilleemojiens store tænder skal illustrere en nørd.

- Du bruger ofte kun ét ikon til at sætte bag din besked, og derfor er du nødt til at gøre dem mere ekstreme, så folk kan se, hvad de illustrerer.

LÆS OGSÅ: Jaaa! Disse emojis kan være på vej til din smartphone

LÆS OGSÅ: GALLERI: Ligner denne sjældne abe-baby en emoji på en prik?

LÆS OGSÅ: FOTO: Amerikansk sanger smider tøjet på Instagram

LÆS OGSÅ: Øh, hvad? Årets ord er en emoji 😂😂😂😂😂😂😂😂

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress