Af - 16/04-16 13:16

Arto forklarer: Derfor lukker viArto forklarer: Derfor lukker vi

Arto-stifter Morten Borg forklarer, hvorfor Arto lukker ned.

Bildstrecke im Grossformat »

Tidligere på dagen annoncerede det sociale mødested Arto.dk på sin startside, at der bliver lukket ned for sitet den 1. juni.

LÆS OGSÅ: Chok: Populær teenageside lukker!

Arto-stifter Morten Borg forklarer over for metroxpress, at beslutningen er truffet, fordi tiden er løbet fra den tidligere så populære hjemmeside.

- Årsagen er egentlig ret enkel. Arto havde sin storhedstid i årene fra 2007 til 2009, og siden har Facebook taget en stor del af markedet. De seneste år har det kørt stille og roligt, men der har været en nedadgående tendens, siger Morten Borg og tilføjer:

- Egentlig ville siden godt kunne overleve, men når der ikke er hverken økonomi eller fremtidsperspektiv i det, har vi valgt at sige, at det var den tid, Arto havde. Vi lukker det, mens det giver mening, før det bliver en dinosaur helt uden brugere.

Han fortæller desuden, at det nu er op til brugerne selv at gemme de billeder og beskeder, de vil beholde, inden siden lukker endegyldigt ned den 1. juni.

Morten Borg startede Arto som et projekt i gymnasiet, og op gennem 00'erne voksede det sig til et kæmpe socialt mødested. Da sitet var på sit højeste, var der helt op til 400.000 besøgende hver dag, har han tidligere udtalt til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Husker du Arto? Sådan har det udviklet sig gennem de sidste 18 år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress