Af - 16/05-16 20:26; Opdateret: 17/05-16 11:08

Vil du på jordomrejse? Troels Kløvedal søger besætningVil du på jordomrejse? Troels Kløvedal søger besætning

Turen starter på Hawaii, og du behøver ikke at have den store sejlerfaring.

Bildstrecke im Grossformat »

Opdatering: Det er ikke Troels Kløvedal, der søger besætningsmedlemmer, men hans nevø Troels Beha Pedersen. Metroxpress beklager fejlen.

Danske fjernsyns legendariske skipper søger besætningsmedlemmer til en jordomrejse til næste år.

Det skriver søulken selv på Facebook mandag eftermiddag, hvor han beder sine venner og bekendte om at dele opslaget. Det er mandag aften blevet delt mere end 80 gange, så der bliver måske travlt på dækket.

Bag roret står den 73-årige Troels Beha Pedersen, også kendt som Troels Kløvedal. Turens kaptajn er også kendt som far til Mikkel Beha Erichsen, kendt fra Go' Aften Danmark og 'Kurs Mod Fjerne Kyster.'

Selv om den garvede sømand er mest kendt for sine jordomsejlinger på Nordkaperen, så er det hverken det skib eller Havanna, der er kendt fra 'Kurs Mod Fjerne Kyster,' som Troels Kløvedal vil stikke havs i. Derimod er der tale om skibet 'S/Y Christianshavn.'

Se billeder af det gode skib længere nede i artiklen.

LÆS OGSÅ: Beha tilbage på båden: Det sker i næste sæson

Selve rejsen for den heldige gast begynder i Stillehavet på paradisø-gruppen Hawaii.

- Påmønstring cirka midt februar eller slut februar 2017. Vi bruger første uger på at ordne skib og sejler derefter rundt på Hawaii cirka tre uger. Derefter sejler vi til Tuamuto-atollerne, hvilket er en sejlads på cirka tre uger. Efter Tuamuto sejler vi til Tahiti med cirka forventet ankomst juni. Til den her del af turen søger vi en gast, skriver Kløvedal på Facebook.

- Efter Tahiti sejler vi videre mod Samoa med diverse stop undervejs. Den del af turen forventes at tage et par måneder og her søger jeg en til to gaster.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha er Billed-Bladets tv-darling for femte gang

Ud over de tre gaster, som skipperen søger, så kommer resten af besætningen til at bestå af syv voksne, samt tre piger i alderen 8-12 år. Flere af dem har allerede sejlet sammen i Stillehavet.

Har du aldrig været ombord på et sejlskib før, så behøver det dog ikke slå drømmen ihjel, hvis du altså higer efter de salte verdenshave. Skipper Kløvedal vægter nemlig det sociale højere end hvor god du er til at rebe sejl eller binde et pælestik.

LÆS OGSÅ: Dansk skib skal kortlægge plastikforurening i havene

- Det er ikke vigtigt du er sejler. Det vigtigste er du har lyst til eventyr, og meget lyst til at give det bedste af dig selv sammen med andre mennesker, hvor vi lever sammen og har brug for hinanden. Det er det sociale og lysten til at opleve og give og have det sjovt, der er det helt klart vigtigste, skriver skipperen.

Du kan se de nærmere detaljer i opslaget nedenfor.

LÆS OGSÅ: Populær vært tager pause fra 'Go' Morgen Danmark': - Skønt ikke at kende fremtiden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress