Af - 23/03-16 20:48

Derfor ER det mere synd for mænd når de er sygeDerfor ER det mere synd for mænd når de er syge

En gruppe forskere fra University of Pennsylvania har fundet forklaringen på, hvorfor sygdom altid rammer mænd hårdere - og det skyldes ikke, at mænd er mere pivede

Bildstrecke im Grossformat »

Du kender det måske selv, hvis du er kvinde. Halsbetændelsen, der krævede lidt te og en strepsil at slå ned, sendte af en eller anden årsag din kæreste, du kom til at smitte, under dynen i flere dage.

Som kvinde er det svært ikke at konkludere, at mænd bare er mere pivede og ynkelige, men nu kommer videnskaben mændene til undsætning.

LÆS OGSÅ: Professorer: Danskerne bliver sygeliggjorte

En gruppe forskere fra University of Pennsylvania har nu fundet frem til, at kvinder har et stærkere immunforsvar end mænd, og at mandeinfluenza rent faktisk eksisterer. Det skriver Daily Mail.

Ifølge det nye studie er kvinders mere kraftfulde immunforsvar bedre i stand til at ryste bakterier og virus af sig, mens sygdommene omvendt bedre kan få fat i mændene på grund af deres svagere immunforsvar.

LÆS OGSÅ: Influenzaen narrer kroppens selvforsvar

Grunden, til at kvinder har stærkere immunforsvar, ligger i deres gener - mere specifikt deres kromosomer. Køn er bestemt af kromosomer. Kvinder har to x-kromosomer, mens mænd har et x og et y kromosom.

Det er kvindens to x-kromosomer, der giver hende et stærkere immunforsvar, fordi x-kromosomer indeholder flere gener, der er relateret til immunitet, konkluderede forskerne fra University of Pennsylvania. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Influenzaepidemi afblæst: Det er ikke det, du lider af

Men den nye forskning afslører også, at kvinderne ikke skal glæde sig for tidligt. Deres stærkere immunforsvar betyder nemlig også, at det lettere trigger. Det vil sige, at der er større risiko for, at det angriber sig selv, og det kan resultere i autoimmune sygdomme.

Det kan ifølge forskerne være en af forklaringerne på, at mange autoimmune sygdomme er overrepræsenterede hos kvinder. For eksempel lupus, gigt og sclerose.

Forskerne har skrevet om deres nye fund i ‘Proceedings of the National Academy of Science state.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress