Af - 11/10-16 09:26; Opdateret: 11/10-16 11:42

14-årig udsatte sig selv for ekstrem fare: Jeg gjorde det for likes14-årig udsatte sig selv for ekstrem fare: Jeg gjorde det for likes

- Jeg havde ikke gjort det, hvis ingen så det.

Bildstrecke im Grossformat »

En 14-årig 9.-klasseselev udsatte sig for selv for ekstrem fare, da han og en ven i weekenden kravlede op i en kran, der med sine knap 70 meter er Viborgs højeste, som det fremgår af en artikel i byens lokalavis.

Men hvorfor vælger to teenagedrenge at sætte livet på spil og optage det på video?

Det giver likes.

Jeg gør det for 'Offensimentum'!

Metroxpress har talt med den 14-årige skolelev, der ikke vil have sit navn offentliggjort. Han forklarer, at han gjorde det for at få mange views på den live-video, han sendte på Facebook imens.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Jeg kedede mig og tænkte, at der skulle ske noget. Jeg havde hørt om den gruppe, der hedder 'Offensimentum', hvor folk gør alt muligt for at få likes, og så tænkte jeg, at jeg ville gøre det samme, fortæller den 14-årige dreng og indrømmer, at han kun gjorde det for at få anerkendelse:

- Jeg havde ikke gjort det, hvis ingen så det.

Det er sgu da ren selvmord, det her!

Videoen, der nu er slettet af gruppens administratorer, fik 20.000 views og den 15-årige fik efterfølgende 2.500 likes på et foto, hvor han står oppe i kranen.

- Jeg synes selv, det er dumt gjort og 60 procent af dem, der kommenterede, sagde også, at jeg skulle springe ud og at jeg var syg i hovedet.

LÆS OGSÅ: 14-årige Annie mistede livet af farlig kvælningsleg

En 15-årig dreng, der også er medlem af 'Offensimentum'-gruppen, fortæller, at det ikke er første gang, at han oplever sine jævnaldrende udføre grænseoverskridende handlinger for at få likes.

- Det handler vel om anerkendelse. Jeg ser det hver dag, at folk enten tilbyder at klippe sig skaldet eller at tage stoffer mod at få 100 likes for det.

Sådan forklarer den 15-årige dreng, der for at undgå repressalier har valgt at være anonym. Hans fulde identitet er dog redaktionen bekendt.

Om oplevelsen med kranen fortæller han:

- Det er det vildeste, jeg endnu har set. Normalt ville vedkommende bare have taget et billede af kranen og bedt om 2.000 likes for at kravle op, men ham her gjorde det bare, og høstede så likes efterfølgende.

LÆS OGSÅ: Skræmmende video: Farlig trend får dansk dreng til at falde om

De unge drenges drøm er at høste likes. Men hvorfor er det vigtigt for dem? Det har psykolog og leder af Girltalk.dk, Anna Bjerre, et bud på:

- For det første ved vi jo, at unge drenge kan være dårlige til at konsekvensberegne og i dette tilfælde tænke 'hvad nu, hvis jeg falder ned?'. Deres handlinger er enormt lystbetonede, og når de går efter de hurtige likes, skyldes det, at belønningen kommer med det samme, fortæller Anna Bjerre og forklarer, at det er den umiddelbare belønning tiltrækker:

- Det her er jo ikke en belønning, der kommer efter, at man har læst til eksamen i tre år. I en verden, der er så ekstremt feedback-orienteret, og hvor den ydre accept vejer tungere end den indre, er det klart, at de unge drenge søger anerkendelse på denne måde. Pludselig er det jo ikke kun klassen, der kigger på, men hele verden.

Hos politiet i Viborg ser man på sagen med stor alvor, men i første omgang tænker man ikke på et eventuelt lovbrud i forbindelse med klatreturen.

- Vi er mest interesseret i at advare andre store drenge og unge mænd mod at efterligne det. Det er meget farligt, det siger sig selv, at klatre op i en gittermast, som er op mod 75 meter høj. Man kan i værste fald dø eller blive invalideret, siger Poul Østergaard fra Viborg Politi.

- Det er ikke til efterfølgelse, formaner han.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress