07/08-15 13:00

Her er Løkkes fire prioriteter for efteråretHer er Løkkes fire prioriteter for efteråret

Statsministeren fastslår på Venstres sommergruppemøde, at særligt fire emner vil præge regeringens arbejde

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Øget tryghed. Øget vækst i hele Danmark. Bedre kernevelfærd. Og større gevinst ved at tage et arbejde.

Det er de fire overskrifter på V-regeringens arbejde i efteråret. Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen(V) på Venstres sommergruppemøde i Billund fredag.

- Vi regerer efter devisen, at det vi sagde før valget, det gennemfører vi også efter valget. Derfor er der måske ikke så mange overraskelser i det, vi vil.

LÆS OGSÅ: Løkke erkender at han også fik efterløn som Carl Holst

LÆS OGSÅ: Thulesen fastholder: Rigtigt ikke at gå i regering

- Det er temaer, som vi skal drøfte med alle partier, så vi som mindretalsregering kan bruge initiativretten til at formidle et bredt samarbejde, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han varsler, at regeringen først til oktober vil fremlægge finanslovforslaget. Det sker ellers normalt i slutningen af august.

Til gengæld vil regeringen i finanslovforslaget afsætte penge, som skal øge trygheden for danskerne, må man forstå statsministeren. Det kan blandt andet blive penge til mere synligt politi og en ny politiskole vest for Storebælt, så der kan uddannes flere betjente.

Samtidig vil regeringen i efteråret fremlægge nye udlændingestramninger for blandt andet familiesammenføringsregler. Det regner Lars Løkke Rasmussen også under tryghedsdagsordenen sammen med afskaffelsen af retsforholdet.

Her venter Lars Løkke Rasmussen, at han i næste uge kan meddele en dato for, hvornår danskerne skal stamme om forbeholdet. Afstemningen skal ifølge regeringsgrundlaget afholdes før jul.

LÆS OGSÅ: Liberal Alliance vil bruge Carl Holst-sag til nye regler

LÆS OGSÅ: Kovending fra Holst: Nu vil han tilbagebetale 830.000 kr.

I forhold til øget vækst i hele landet varsler Løkke blandt andet udflytning af statslige arbejdspladser, og at regeringen vil forsøge at skaffe flertal for en liberalisering af planloven samt bedre bredbånd og mobildækning.

Når det gælder kernevelfærden vil Venstre især sætte fokus på sygehusene:

- Vi vil gerne måles på, at vi er i stand til at skabe stærkere velfærdssamfund, hvor vi er bedre til at tage os af de svage og syge og give vores børn uddannelse. Øverst på den dagsorden står et bedre sundhedsvæsen med kortere ventetider, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at der fortsat er steder, hvor "det halter" i sundhedsvæsnet. Det gælder blandt andet ventetider og patienter, som oplever at deres behandlingsforløb ikke hænger ordentlig sammen.

I forhold til at gøre det mere attraktivt at arbejde vil V-regeringen i efteråret tage hul på en jobreform, der skal indføre et kontanthjælpsloft i efteråret, hvilket skal finansiere skattelettelser i bunden i foråret.

- Vi vil gerne måles på, at der ved næste valg er færre danskere på passiv forsørgelse, siger Lars Løkke Rasmussen, som også fremhæver, at regeringen er på vej til at indføre en lavere integrationsydelse, der vil øge tilskyndelsen til at arbejde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress