Af Ritzau - 20/03-16 06:54; Opdateret: 20/03-16 08:07

Sjællandsk motorvej er genåbnet søndag morgenSjællandsk motorvej er genåbnet søndag morgen

Der er nu ryddet op på Sydmotorvejen efter lørdagens ulykke, hvor en lastbil smadrede en motorvejsbro.

Bildstrecke im Grossformat »

Sydmotorvejen, eller E47, er nu genåbnet i begge retninger for trafik. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Dermed skal bilisterne på strækningen ikke længere ud på de mindre veje for at komme frem til blandt andet færgerne i Rødby.

Lørdag morgen bragede en lastbil af ukendte årsager ind i en bro over motorvejen, og skaderne var så voldsomme, at Vejdirektoratet besluttede at rive broen ned.

Direktør for anlæg og drift i Vejdirektoratet Svend Kold Johansen sagde, at man ikke var i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

- Lastbilen er kørt ind i broen på midterdelen af vejen, hvor den har kørt to bropiller over. Af de to resterende bropiller er den ene revnet, og den anden står som en flitsbue. Så der er decideret nedstyrtningsfare, forklarede Svend Kold Johansen lørdag.

LÆS OGSÅ: Grænsekontrollen kan drille påsketrafikken

Der er tale om broen, som fører Lundegårdsvej over motorvejen mellem frakørsel 49 Holeby og frakørsel 50 Rødbyhavn.

Strækningen har været spærret, siden den litauiske lastbil kolliderede med broen tidligt lørdag morgen. Chaufføren blev dræbt ved ulykken, men en passager i bilen slap uskadt. Det er endnu uvist, hvorfor lastbilen bragede ind i bropillerne.

Vidner har ifølge politiet observeret, at lastbilen kom ud i rabatten, hvorefter den søgte at rette op og angiveligt krydsede de to vognbaner med direkte kurs mod bropillerne.

LÆS OGSÅ: Rådet for Sikker Trafik: 'Vanvittigt' at køre som Yahya Hassan

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress