Af - 23/11-15 04:00; Opdateret: 15/02-16 12:49

Fup-fange afsløret: Tog 'Jensens' straf med falsk pasFup-fange afsløret: Tog 'Jensens' straf med falsk pas

Trods regelstramninger sker det stadig, at danske fængsler huser falske afsonere, afslører ny opsigtsvækkende sag.

Bildstrecke im Grossformat »

Der kan sidde fanger i danske fængsler, som vikarierer for egentlige gerningsmænd.

Det viser et eksempel, hvor en i dag 35-årig gerningsmand i 2011 påbegyndte afsoning på vegne af en anden, inden han blev opdaget.

Tilståelsessagen skulle have været for retten i fredags men blev udsat, da den 35-årige ikke mødte op. Fup-fangen var sigtet for at have skaffet sig et provisorisk pas ved hjælp af en andens dåbsattest, hvorefter han påbegyndte 'Jensens' straf i Statsfængslet Møgelkær, som det fremgår af retsmødebegæringen.

Den falske afsoner narrede personalet, selvom loven og reglerne på området blev strammet i 2005 efter en stribe lignende sager. Siden dengang har alle indsatte skullet vise billedlegitimation, men den 35-årige fandt en løsning på det, viser sagen.

Fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm fra Statsfængslet Møgelkær erkender, at der ikke er vished for, om en celle lige nu optages af en falsk afsoner.

- Hvis nogen ser ens ud og kan svare på alle vores tjek-spørgsmål, så er det svært for os at vide, siger han og fortæller, hvad der kan motivere til en selvvalgt tur i brummen.

- Der er nogle, der vil betale for det, og der er nogle, som bliver truet til det. Det er som regel ikke for en vennetjenestes skyld.

------------------------------------------------------------------------------------------
Ved du noget om sagen eller om falske afsonere, så skriv til cha@mx
------------------------------------------------------------------------------------------

LÆS OGSÅ: Far var kæreste med datter i tre år

Ifølge Henning Fuglsang Madsen, adjunkt på Syddansk Universitet, er det et velkendt fænomen, at folk svinder med deres identitet.

- Vi ser det i mange sammenhænge, at folk lyver for at hjælpe hinanden. Man viser, at folk taler usandt i straffesager for at blive frikendt, lyver i retten for at beskytte ægtefællen eller betaler en vens fartbøde, siger han.

”Nå man ikke kender omfanget af problemet, er det svært at sige, om det er et generelt sikkerhedssvigt, men det er da en overvejelse værd, om man bør indføre fingeraftrykslæsere i fængslerne. Det er måske lidt overkill at indføre, hvis det kun sker hvert tiende år, men ikke hvis det er hver uge.”
Henning Fuglsang Madsen, adjunkt, Syddansk Universitet

Sikkerhedschef: Jævnlige kontroller er ingen garanti
Kriminalforsorgens sikkerhedschef Lars Brysting kan ikke garantere, at der ikke fortsat findes fup-fanger i de danske fængsler.

- Jeg kan sige så meget, at vi jævnligt foretager kontroller for at sikre, at det ikke er tilfældet, at der sidder falske afsonere, men det er jo ikke nogen garanti, siger han.

LÆS OGSÅ: To grækere fængslet efter bombe-joke i Københans lufthavn

- Hvis en møder op med identitetspapirer, der er blevet forfalsket, og der ikke er noget, der indikerer, at noget er forfalsket, så kan man fejlagtigt antage, at det er den rigtige person, man har foran sig, fortsætter han.

Særligt nye fanger kan snyde.

- Når der er tale om en frifodsmand, som vi ikke har haft i vores varetægt tidligere, og hvor vi ikke har tidligere billeder af pågældende, har vi en person, som kan møde op med et forfalsket dokument, og der kan problemstillingen opstå, siger sikkerhedschefen.

LÆS OGSÅ: Marokkaner i strømpesokker på flugt i Københavns gader

Ifølge professor i strafferet på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, er det svært og ressourcekrævende helt at undgå fup-fanger.

- Hvis man helt skulle undgå falske afsonere, ville det kræve at familier eksempelvis skulle møde op for at identificere den dømte, men det er ikke et realistisk scenarium, siger han.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil slå hårdt ned på udenlandske tiggere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress