Af - 24/03-15 08:12; Opdateret: 24/03-15 10:44

Børster du heller ikke tænder om aftenen? Så bør du læse med herBørster du heller ikke tænder om aftenen? Så bør du læse med her

Træthed og dovenskab er oftest skyld i, at unge mellem 18 og 30 år går i seng uden at få børstet tænder.

storybild

Ifølge Lene Heilskov fra Zendium kan det have alvorlige sygdomskonsekvenser, hvis man ikke børster tænder. (Billede: Polfoto)

Fik du børstet tænder, inden du gik i seng i går aftes?

Så er du ikke alene. Unge mennesker er nemlig ikke ret gode til at bruge tandbørsten de to gange dagligt, som det anbefales. Faktisk svarer 58 procent af de 18-30-årige, at de ikke får det gjort. Det skriver Nordjyske.

- Det er paradoksalt, at så mange danskere ikke børster tænder to gange om dagen. Plak skal børstes væk dagligt. Sjusker vi med dette, er der øget risiko for at få både huller og tandkødsproblemer. Vi vil jo alle gerne have både pæne, sunde og rene tænder, siger Lene Heilskov, klinisk konsulent fra Zendium.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Denne slags mænd tænder kvinder på

Det er en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for netop Zendium, der har fundet frem til de chokerende tal. Og her finder de også frem til, at det er børstningen om aftenen, der oftest glipper.

Seks ud af ti får det nemlig ikke gjort, inden de går i seng. Årsagen er de fleste tilfælde, at trætheden melder sig, og man derfor hopper direkte i seng. Det fortæller 43 procent af dem, der ikke børster tænder om aftenen, mens næsten lige så mange simpelthen bare er for dovne til at få det gjort.

- Den vigtigste tandbørstning er den om aftenen, før man går i seng. Der er masser af madrester fra dagen og spytflowet er lavt, siger Lene Heilskov fra Zendium til Newspaq.

LÆS OGSÅ: TV: Solstrålehistorie! Heltemodig hundemor redder hvalpe fra flammehav

Undersøgelsen dækkede alle aldersgrupper, og det var klart de unge mennesker, der var de værste. Men der var også en anden gruppe, der skildte sig ud fra mængden.

Singler er nemlig væsentligt dårligere til at børste tænder end personer i parforhold. Mens 22 procent af dem med partner springer børstningen over, er det hele 38 procent af singlerne, der ikke får det gjort.

Konsekvenserne er til at mærke på, når man ikke får renset bisserne i de to gange to minutter, som det anbefales af tandlægerne. Ifølge Lene Heilskov fra Zendium kan det have alvorlige sygdomskonsekvenser.

- Små kariesangreb kan over tid udvikle sig til store huller og måske endda kræve rodbehandling. Når det gælder tandkødssygdom vil det ofte også forværres, så betændelse der startede i det yderste væv breder sig til knoglen, hvor tandens rod er forankret, siger hun ifølge Nordjyske.

LÆS OGSÅ: TV: Her er de mest tåkrummende sjove break-up smser

LÆS OGSÅ: TV: Det er kun den voksne, der ser et handicap - børnene ser bare et sjovt ansigt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress