Af Ritzau - 05/11-16 12:30; Opdateret: 05/11-16 13:07

Hjemmeværnsformand ønsker våben til de frivilligeHjemmeværnsformand ønsker våben til de frivillige

En bekymrende tendens gør det nødvendigt at bære våben på bestemte opgaver, mener de frivilliges formand.

storybild

Hjemmeværnets frivillige føler sig i stigende grad utrygge, når de bevæger sig rundt i uniform, fortæller formanden for Hjemmeværnets Landsråd, Claus Lemming. Arkivfoto. (Billede: Free/Lekfeldt Thomas)

Når Hjemmeværnets frivillige drager på mission for at forsvare civile eller hjælpe politiet med praktiske opgaver, føler de sig i stigende grad utrygge.

Det fortæller Claus Lemming, der er formand for Hjemmeværnets Landsråd og selv frivillig.

Han mener, at hjemmeværnsfolk er mere udsatte end tidligere og derfor skal have mulighed for at bære våben på bestemte opgaver.

- Der er flere og flere frivillige, der bliver bekymrede for at rejse fra A til B i uniform. Der er nogen, der ser skævt til folk, der optræder i uniform. Det er en kedelig udvikling, lyder det fra Lemming.

- Jeg er ikke fortaler for, at Hjemmeværnet skal bære våben hver gang, de bliver indstillet til en opgave. Men afhængigt af situationen er jeg helt enig i, at Hjemmeværnets frivillige selvfølgelig skal kunne forsvare sig selv og civile, hvis situationen påkræver det.

Lørdag sagde Eigil Schjønning, der er chef for Hjemmeværnet på Sjælland, i et interview med Politiken, at de frivillige skal bære våben på visse opgaver.

Angrebene ved Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i februar 2015 står som et skræmmeeksempel på, hvor udsatte de frivillige kan være, mener Claus Lemming.

- Der udstiller man helt klart Hjemmeværnets frivillige som et potentielt mål uden mulighed for at beskytte sig selv, siger han.

Politiet tilkalder Hjemmeværnets frivillige, når der er brug for assistance.

Men ifølge den frivillige formand, bør Hjemmeværnet også tages med på råd, når det skal vurderes, om der i så fald skal medbringes våben til opgaven.

- Vi skal også selv tænke på vores sikkerhed og selv vurdere, om det er en situation, hvor vi skal stå med våben og hjelm eller blød hat og orange vest, siger Claus Lemming.

Han mener, at det ikke er alle Hjemmeværnets frivillige, der bør udstyres med våben på opgaver. Men de, der bør, er fuldt ud klar, vurderer han.

- Jeg er ikke i tvivl om, at de enheder, der vil kunne bruges i denne sammenhæng, kan godt finde ud af at håndtere deres våben. De øver og træner med skarpt, forklarer Claus Lemming.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress