Af - 28/09-16 17:12

Danske singler vil hellere have kød end kærlighedDanske singler vil hellere have kød end kærlighed

Du ender sandsynligvis med at blive dumpet, hvis du som vegetar beder din partner om at vælge mellem dig eller kød. Det viser en ny undersøgelse.

storybild

Noget tyder på, at danske singler er meget glad for kød - eller også er de bare ikke særlig romantiske.

En rød, saftig bøf eller sprød bacon. Hvordan ville du have det med at opgive det til fordel for en kæreste?

Det er danske singler blevet bedt om at forholde sig til i en ny undersøgelse, og svaret er klart:

83 procent af danskerne ville dumpe en partner, som forsøger at få dem til at blive vegetar. Undersøgelsen er lavet af Partnermedniveau.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-deltager skal være mor

Det resultat begejstrer ikke Jacob Kaae Andersen, presseansvarlig for Vegetarforeningen.

- Det er rigtig ærgerligt. Hvis man virkelig var vild med personen, synes jeg, man skulle give livet som vegetar en chance, siger han til metroxpress.

Jacob Kaae Andersen kan dog godt genkende resultatet. Han har hørt om mange tilfælde, hvor vegetarer bryder med kæresten, fordi de ikke kan enes om, hvorvidt partneren må spise kød.

- Nogle er blevet vegetarer på grund af dyrevelfærden, og derfor giver det ikke mening for dem, at deres kæreste spiser kød, når de ikke selv gør, siger Jacob Kaae Andersen.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Drop kødet og lev fire år længere

Men der er også par, som indgår kompromisser. Jacob Kaae Andersen har blandt andet hørt om, at kærester kun må sætte tænderne i kød, når det serveres som en del af frokostordningen på arbejdet.

- Jeg synes selvfølgelig, det er vigtigt, at man ikke tvinger andre til at være vegetar. Men man kan jo prøve at servere noget lækkert vegetarmad for partneren. Jeg tror kun, at folk vil vælge kød frem for kærlighed, fordi de ikke er klar over, hvor lækkert grøntsager kan smage, siger Jacob Kaae Andersen.

Parterapeut Ingrid Ann Watson forstår godt, at 83 procent af de danske singler vælger, som de gør.

Det er manglende rummelighed at stille sådan et ultimatum over for sin kæreste. Det er respektløst at sætte grænser for andre på den måde. Et parforhold handler om respekt, åbenhed og kærlighed.
Det siger Ingrid Ann Watson.

Hun arbejder som selvstændig parterapeut og har udgivet to bøger om parforhold.

Når de danske singler vælger kød, tror parterapeuten altså ikke, det handler om at vælge kød frem for kærlighed. Det handler mere om at sige fra, når man bliver tvunget.

- Hvis jeg skal rumme en andens vegetarisme, skal vegetaren også kunne rumme mig. I et forhold skal man sørge for at bestemme lige meget eller lige lidt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Se den hvis du tør: Videoen der får danskerne til at droppe kød

LÆS OGSÅ: Vegetar: Kødædere er egoister og burde takke os andre for at redde jorden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress