Af Lars Sejr - 10/07-15 11:44

DF afviser løftebrud efter angreb fra EnhedslistenDF afviser løftebrud efter angreb fra Enhedslisten

Når finanslovforhandlingerne starter, vil ældreområdet stå meget højt på listen for Dansk Folkeparti.

storybild

René Christensen fra Dansk Folkeparti. (Billede: PR-foto)

Det er trist, at den såkaldte ældremilliard ikke længere er øremærket til de ældre, men det er ikke et løftebrud.

Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, efter at Enhedslisten har beskyldt Dansk Folkeparti for at løbe fra sine løfter.

- Selvfølgelig er det ikke et løftebrud. Man skal huske på, at vi ikke er en del af aftalen om kommunernes økonomi. Det er regeringen og Kommunernes Landsforening, der har indgået denne her aftale, ingen andre, siger han.

LÆS OGSÅ: EL: Dansk Folkeparti begår løftebrud

Beskyldningen er faldet i forbindelse med, at regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om kommunernes budget for 2016.

En del af aftalen går på, at den såkaldte ældremilliard, som i den seneste finanslov blev afsat til ældreområdet, ikke længere skal være øremærket til de ældre, men indgår som en del af kommunernes bloktilskud.

- Vi anerkender jo aftalesystemet, og derfor stemmer vi ja til aftalen. Men vi får ført til protokols, at vi er kede af, at pengene bliver flyttet over til bloktilskuddet, siger René Christensen.

- Det er under finanslovforhandlingerne, at vi har mulighed for at tilføre kommunerne midler, og jeg tør godt love, at ældreområdet står meget højt på vores liste i de forhandlinger.

LÆS OGSÅ: DF vil bekæmpe KOL med national lungeplan

Ifølge René Christensen er det vigtigt at bide mærke i, at ældremilliarden ikke bliver fjernet fra kommunernes økonomi, selv om pengene ikke længere er øremærkede.

- Vi har trods alt en lille smule tillid til kommunerne. Når vi kan se, at der er et øget udgiftspres på ældreområdet, regner vi selvfølgelig også med, at pengene bliver brugt her.

- Men vi havde gerne set, at vi kunne holde en lille smule øje med, at pengene bliver brugt på ældreområdet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress