Af Benjamin Krogh - 14/10-15 07:14

Flertal kræver overvågningskameraer registreret før nytårFlertal kræver overvågningskameraer registreret før nytår

Politiet skal kunne få overblik over landets 500.000 overvågningskameraer, hvis der er behov for det.

Et flertal i Folketinget kræver nu, at regeringen inden nytår får oprettet et landsdækkende register over landets cirka 500.000 overvågningskameraer.

Det skriver DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Knivstikkeri i København: Mistænkt er anholdt

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Konservative vil have justitsminister Søren Pind (V) til at oprette registret inden for de næste tre måneder.

- Det register burde allerede have været oprettet for længst. Men når det nu ikke er sket, så skal det i hvert fald være klar til brug senest 1. januar, så politiet hurtigt kan få overblik over alle kameraer, hvis der igen sker et terrorangreb eller anden grov kriminalitet, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til DR Nyheder.

Ved angrebet i København i februar, hvor to uskyldige personer blev dræbt af Omar el-Hussein, brugte politiet kostbar tid på at køre rundt i de tilstødende gader og kigge op i luften for at se, om der var overvågningskameraer i kvarteret.

LÆS OGSÅ: 16-årig troede han røg hash: Jeg følte, at jeg var død

Men der var ingen vej udenom.

For der findes ingen central registrering af udendørs overvågningskameraer i Danmark.

Der skønnes at være 500.000 overvågningskameraer. Heraf formentlig over 100.000 alene i Københavns Kommune.

Indtil videre er sagen strandet hos konsulentfirmaet Rambøll. Det er i gang med et analysearbejde, som skal føre til, at Rigspolitiet kommer med en indstilling til Justitsministeriet til, hvordan et register kan opbygges.

LÆS OGSÅ: Mindre brand koster en kvinde livet i Hjørring

Socialdemokraternes tålmodighed er også ved at være opbrugt.

- Politiet skal hurtigt og effektivt kunne reagere, når der er kriminelle, som skal stoppes i en fart. Derfor er det afgørende, at de ikke skal gå og kigge op i luften for at finde kameraet, men at de har en oversigt over, hvem der ejer kameraet, og hvordan de får adgang til optagelserne, siger retsordfører Trine Bramsen (S) til DR Nyheder.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Mand er i livsfare - politiet søger vidner

LÆS OGSÅ: TV: Sådan gik det til, da Almedin skulle udvises fra Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress