Af - 04/09-15 08:42

Ekspertens tip: Sådan bør du fjerne dine hudormeEkspertens tip: Sådan bør du fjerne dine hudorme

Vidste du, at det er dumt bare at stikke to fingre sammen og presse den ud?

Bildstrecke im Grossformat »

De fleste har oplevet urenheder i huden fra tid til anden. Men vidste du, at det er dumt bare at stikke to fingre sammen og presse den ud?

Det skriver det norske kvindesite kk.no, som har talt med Julia Bergstrøm, som er hudplejeterapeut og daglig leder ved Beauty Secrets i Oslo. Hun fortæller, at du først og fremmest altid skal sørge for, at dine hænder er helt rene. Personligt vælger hun altid at vaske huden i ansigtet, før hun klemmer hudormene ud.

- Hvis du ikke har rengjort tilstrækkeligt på forhånd, så sprækker huden ofte, fordi den er tør. Det er også let at klemme for hårdt. Resultatet bliver, at nye hudceller reparerer skaderne og tilstopper porerne igen, forklarer hun til kk.no.

LÆS OGSÅ: Har du voksen-bumser? Sympatisk popstjerne viser du ikke er alene

Unge kvinder særligt udsatte
Grethe Marie Grimen, daglig leder af hudplejeskolen Beauty, fortæller, at klemmeprocessen i værste fald kan føre til betændelse og flere urenheder. Hun siger:

- Den bedste metode til at fjerne hudorme er først og fremmest at forebygge.

Og her handler det om at rense huden rigtigt. Gerne med et produkt som indeholder salicylsyre, der kan hjælpe med at rense huden - også på lang sigt.

- Syre renser huden indefra. Glycolsyre, salicylsyre og mælkesyre er de mest almindelige varianter. De er meget effektive til at rense porerne og mindske dem. Husk at porer gerne bliver større i begyndelsen, hvor alt kommer ud, men at de bliver mindre derefter siger Julia Bergstrøm.

LÆS OGSÅ: Vild forvandling - Sådan skjuler du uren hud med makeup

Særligt unge piger er udsatte, da den mest almindelige årsag til at hudorme og andre urenheder dukker op er, at du ikke renser godt nok eller bruger dårlig sminke.

- Det gælder især for unge kvinder, som ofte køber billig sminke. Mineralsminke er derfor rigtig godt, da det lader huden ånde, siger Bergstrøm.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress