Af - 20/04-16 12:58; Opdateret: 20/04-16 13:12

Ny onlinetjeneste skal hjælpe unge, der har fået delt nøgenfotos på nettetNy onlinetjeneste skal hjælpe unge, der har fået delt nøgenfotos på nettet

Red Barnet åbner ny onlinetjeneste for at hjælpe børn og unge, der har fået delt krænkende billeder og videoer af dem selv online.

Bildstrecke im Grossformat »

Flere og flere børn og unge oplever, at krænkende billeder og videoer af dem selv bliver delt online mod deres vilje. For at hjælpe og rådgive ofrene åbner Red Barnet nu onlinetjenesten ”SLET DET”, hvor eksperter sidder klar til at svare på henvendelser. Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 14-årige Lærke: - Stop med at dele nøgenfotos af mig

På hjemmesiden sikkerchat.dk kan børn og unge udfylde en formular og beskrive deres situation.

Dernæst vil en af Red Barnets rådgivere vende tilbage på mail for at hjælpe barnet eller den unge.

Det er på høje tid, at der kommer en målrettet indsats for at støtte børn og unge, der føler sig krænket på nettet, mener psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen, der er en af de rådgivere, som vil besvare henvendelserne.

- Vi er gennem en periode blevet kontaktet af børn og unge, der gerne vil have råd til, hvad de skal gøre, når et intimt billede, de har sendt til en anden i fortrolighed, pludselig florerer på mobiler i hele klassen eller de sociale medier. Derfor mener vi, det er på tide at lave en mere præcis officiel rådgivning, der er målrettet dem, som har mistet kontrollen over et billede eller en video, siger han.

LÆS OGSÅ: Mor til 14-årige Lærke: - Politiet kan ikke hjælpe os i sag om nøgenfotos

Psykologen fortæller, at ofrene ofte synes, det er pinligt, og at mange er bange for, at de har gjort noget ulovligt. Han peger på, at det derfor er vigtigt, at de får talt om, hvordan de har det.

- Vi har hørt om tilfælde, hvor barnet eller den unge bliver væk fra skolen, fordi de synes, det er pinligt at møde op. Det kan opleves som en psykisk nedtur for de unge, der i ekstreme tilfælde kan føre til, at de begynder at blive selvskadende eller går med selvmordstanker, siger han og tilføjer:

- De skal have at vide, at det ikke er dem, men den, der har videresendt et billede uden samtykke, der har gjort noget forkert.



Hvis du er mellem 13 og 16 år og har været udsat for, at der er blevet spredt et billede eller en video af dig på internettet mod din vilje, kan du kontakte metroxpress på rpetersen@mx.dk, hvis du ønsker at fortælle om det.

LÆS OGSÅ: Sexvideo af Sofie delt på nettet: - Ingen kunne gøre noget ved det

LÆS OGSÅ: Hjemmeside udlover dusør for nøgenfotos af danske piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress