Af Ritzau - 23/11-16 12:21; Opdateret: 23/11-16 12:56

Thomas Rørdam bliver ny chef for HøjesteretThomas Rørdam bliver ny chef for Højesteret

Jurist, der i 30 år var forsvarer i straffesager, bliver præsident i landets øverste domstol.

storybild

Højesterets dommere har valgt 64-årige Thomas Rørdam som deres nye præsident (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Annett Bruhn)

Thomas Rørdam bliver ny præsident for Højesteret.

Han afløser Poul Søgaard på den prestigefyldte post til februar næste år, oplyser retten onsdag.

Rørdam havde en lang karriere som advokat bag sig, da han i 2002 blev dommer ved landets øverste domstol.

I perioden som advokat var han især beskæftiget som forsvarer i straffesager.

I en stribe opsigtsvækkende sager forsvarede han sigtede og tiltalte.

Det gælder for eksempel den mistænkte kvinde i Plejebo-sagen, hvor politiet mente, at en stribe beboere på et plejehjem var blevet dræbt.

Også i Blekingegade-sagen om en venstreorienteret gruppes flere grove røverier var Thomas Rørdam forsvarer. En ung politimand blev dræbt ved røveriet mod postkontoret i Købmagergade i København.

Desuden har han tidligere ivrigt deltaget i den offentlige debat om retspolitiske emner.

Blandt andet anonyme vidner, politiets brug af agenter, menneskerettigheder og straffens længde har han udtalt sig om.

I fem år var Thomas Rørdam formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater.

I øvrigt har han, der blev jurist i 1976, været med i flere kommissioner, råd og udvalg.

Her han han beskæftiget sig med for eksempel det grønlandske retsvæsen, PET og straffesager om sexovergreb på børn.

Selv om han i 14 år har arbejdet som dommer, har han tydeligvis ikke sluppet interessen for straffesager.

I fagbogen "Forsvareren", som udkom for fire år siden, beskæftiger han sig indgående med etik, habilitet og andre emner.

Den kommende præsident, der er 64 år, er kendt for at være en ivrig motionist.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress