Af Ritzau - 27/05-16 18:35; Opdateret: 27/05-16 18:54

Skatteminister forudser milliardgevinst ved skattestigningSkatteminister forudser milliardgevinst ved skattestigning

At fjerne PSO-afgiften og hæve bundskatten giver en gevinst på to milliarder, siger Karsten Lauritzen.

storybild

Regeringens forslag om at finansiere en afskaffelse af PSO-afgiften ved at hæve bundskatten og sænke personfradraget vil give et samfundsøkonomisk overskud, mener Karsten Lauritzen. (Billede: Free/Pressefoto, Skatteministeriet.)

Hvis politikerne fjerner PSO-afgiften og tilsvarende hæver bundskatten og sænker personfradraget, som regeringen foreslår, så giver det en samfundsøkonomisk gevinst på to milliarder.

Det mener skatteminister Karsten Lauritzen (V), der henviser til udregninger fra Skatteministeriet.

Udmeldingen kommer, efter at flere medier har skrevet, at regeringen vil finansiere en afskaffelse af PSO-afgiften ved at hæve bundskatten gradvist med 0,31 procentpoint og sænke personfradraget gradvist 1100 kroner frem imod 2021.

- Når man kræver regningen op over selvangivelsen i stedet for elregningen, så er der en samfundsøkonomisk gevinst på to milliarder kroner, siger Karsten Lauritzen.

- Det er fordi, at det er en klogere og mere effektiv måde at inddrive pengene på, og fordi det skaber nogle dynamiske effekter.

Ifølge den afgift- og tilskudsanalyse, som skatteministeriet har lavet, vil en model lignende den, som regeringen ifølge flere medier foreslår, øge arbejdsudbuddet og elforbruget.

Ifølge skatteministeren vil øvelsen heller ikke mindske den økonomiske forskel på at have et arbejde eller ej, selv om bundskatten hæves.

- Den model regeringen lægger op til, den rører ikke ved, om det kan betale sig at arbejde, den rører ikke ved uligheden – altså gini-koefficienten – og den rører ikke ved arbejdsudbuddet. Derfor er det en neutral omlægning, siger han.

Samtidig fortæller han, at når forslaget er fuldt indfaset i 2021, vil det også betyde en bonus for husholdningerne.

- Det kommer til at sænke skattebyrden – ikke meget men en smule, siger Karsten Lauritzen.

Ifølge regeringen er afskaffelsen af PSO-afgiften en "bunden opgaven", da EU-Kommissionen har konkluderet, at opkrævningen i sin nuværende form er ulovlig.

Klimarådet har argumenteret for, at man i stedet for at afskaffe PSO-afgiften kan ændre den, så den følger andre modeller, der gør den lovlig som i eksempelvis Tyskland eller Tjekkiet.

- Det har vi ikke valgt at gøre, for der er ikke nogle lette løsninger på den måde, man kræver regningen op til i dag, siger skatteministeren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress