Af - 10/09-15 10:27; Opdateret: 10/09-15 17:49

16-årige Daniel bryder tungt tabu:- Vi drenge bliver også voldtaget16-årige Daniel bryder tungt tabu:- Vi drenge bliver også voldtaget

Alt for få drenge melder det til politiet, når de er blevet voldtaget. - Det er fordi, det er et kæmpe tabu, siger 16-årige Daniel, som blev voldtaget sidste år.

storybild

16-årige Daniel blev voldtaget sidste år. Han håber, han kan gøre op med, at voldtægt af drenge er et tabuemne. Billedet er et modelfoto. (Billede: Send me adrift/Flickr)

Sidste år blev den nu 16-årige Daniel voldtaget. Det skete under en fest, hvor en ung mand sidst på natten sneg sig hen, hvor Daniel sov og voldtog ham.

I dag forsøger han at komme videre fra den nat, som ændrede hans liv. Men med det store fokus, der er på voldtægtsofre, føler Daniel, det er nødvendigt at råbe op.

- Jeg er dødtræt af, at det bliver fremstillet som om, det kun går ud over kvinder. Hvis nu medierne satte mere fokus på, at det også sker for drenge, så ville det måske ikke være så skamfuldt for os at sige det, siger Daniel.

Man hører det kun ske for piger, og så er det utrolig svært som dreng at acceptere, at det er sket for en.

Han husker, hvor pinligt det var at fortælle sin mor det. Hvordan han frygtede, at politiet ikke ville tro ham, og at han ville blive til grin.

LÆS OGSÅ: Voldtægtsmand blev dømt: - Jeg begyndte at tude fordi dommen var så mild

- Og så er det pinligt at sige, at en anden mand har forgrebet sig på en, når man er dreng.

Ikke fordi Daniel har noget imod homoseksuelle. Men for en dengang kun 15-årig heteroseksuel dreng gør det et i forvejen meget krænkende overgreb ekstra svært, forklarer han.

Derfor tror Daniel, der er mange drenge, som aldrig anmelder det. Og det har han god grund til at tro.

Efter gerningsmanden blev sigtet og anholdt, kom det frem, at han havde gjort det ved to andre drenge før Daniel.

Hvis de havde meldt det, var det jo ikke sket for mig

Daniel er nu ved at lære at tale om det. Og når han er klar, vil han tilbyde at fortælle sin historie på skoler og opfordre drengene til at melde det.

- Jeg vil ikke have, at andre bliver udsat for det samme. Det kan ødelægge ens liv fuldstændigt.

Gerningsmanden fik to års fængsel.

LÆS OGSÅ: Vi overvurderer antallet af falske voldtægtsanmeldelser

LÆS OGSÅ: Erstatning for SMS-chikane: 3 millioner - voldtægt i skov: 70.000 kr.

LÆS OGSÅ: Lises voldtægtsmand blev ikke dømt: - Som om jeg havde lyst til at have sex der på asfalten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress