Af - 10/11-15 17:40

Brutal hjemmerøver skal bag tremmer i flere årBrutal hjemmerøver skal bag tremmer i flere år

En 26-årig mand har fået en hård dom for hjemmerøveri, men slap lige akkurat for at blive udvist.

Et ældre ægtepar blev bagbundet og slået i deres hjem i Køge af to ualmindeligt brutale røvere i oktober sidste år.

Tirsdag blev den ene af røverne - en 26-årig mand - idømt syv år og otte måneders fængsel for røveriet.

Det var ved midnatstid 2. oktober i fjor, at røverne trængte ind i lejligheden på Industrivej i Køge.

LÆS OGSÅ: Hjemmerøver sexkrænkede sit offer: 21-årig fængslet

Røveriet udartede sig særdeles voldeligt. Både manden og kvinden blev udsat for slag og spark. De blev truet på livet, og røverne truede desuden med at voldtage kvinden.

Volden mod den 71-årige mand var særlig grov. Han fik kraniebrud og blødning i hjernen, nedsat syn og psykiske mén.

Hans 66-årige hustru fik en blodansamling ved det ene øje og brækkede næsen. Det lykkedes hende at slippe væk fra lejligheden og tilkalde hjælp. Røverne fik derfor intet udbytte med.

LÆS OGSÅ: Formodet sexkrænker fra Christianshavn anholdt i Norge

Politiet har indtil videre kun haft held til at pågribe den 26-årige i sagen.

Dommen på syv år og otte måneders fængsel er hård og på niveau med det, som senioranklager Thomas L. Brædder havde krævet.

- Jeg er godt tilfreds. Der var tale om et meget, meget groft røveriforsøg, og det har også udmøntet sig i en hård dom, siger han til Ritzau og roser samtidig politiets efterforskere.

LÆS OGSÅ: Hjemmerøver får ni års fængsel - og kaster kande mod dommere

- På trods af, at der ikke var et eneste vidne, der kunne hjælpe med udpegningen af gerningsmanden, har politiet været i stand til at samle en lang række tekniske beviser og spore sig frem til ham.

- Det er virkelig godt gået og skyldes ikke blot efterforskernes arbejde, men i høj grad også de kriminalteknikere og faglige eksperter, som politiet har benyttet under efterforskningen, siger Thomas L. Brædder.

Trods den hårde dom har Hacimehmet Keskin, der er født i Danmark, men er tyrkisk statsborger, muligvis grund til at være tilfreds. Han undgik nemlig på hængende hår en udvisning af landet.

LÆS OGSÅ: Mænd begik voldsomt hjemmerøveri mod homo-par

I nævningetinget ville seks stemmer udvise ham, mens seks stemte for at nøjes med en betinget udvisning. Når stemmerne står lige, er det det resultat, som er bedst for den dømte, der tæller.

Det vil sige, at han kan blive i landet, hvis han ikke begår nye forbrydelser.

Han valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten.

LÆS OGSÅ: Formodet milliardær-røver oplyser egen bankkonto i brev

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress