Af - 28/01-16 09:37

Lækket notat: Riget slår Aarhus i kampen om hjertebørnLækket notat: Riget slår Aarhus i kampen om hjertebørn

Det bliver Rigshospitalet, der i fremtiden skal operere hjertebørn, viser et lækket notat, som Jyllands-Posten har fået fat i. Overlæge i Aarhus raser over resultatet.

storybild

(Billede: Polfoto/Busk Sofia)

De seneste dage har det været fremme, at Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital har været i direkte kamp om at få lov til at fortsætte med at have en særlig hjerteafdeling for børn.

Det er Jyllands-Posten, der blandt andet har afsløret, at læger på Rigshospitalet har frarådt omkring 20 hjertekiruger at søge to opslåede stillinger i Aarhus. Nu kan avisen så også afsløre, at Rigshospitalet vinder kampen om hjertebørnene.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

I et lækket notat, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af, står der, at Sundhedsstyrelsen er nået frem til, at afdelingen skal ligger på Riget. Her råder man over de bedste kompetencer og har en større robusthed end i Aarhus, fremgår det.

Beslutningen betyder, at den nuværende afdeling i Aarhus skal lukkes ned, da der i fremtiden kun skal være en afdeling for behandling af hjertebørn. Beslutningen vækker bestemt ikke tilfredshed i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis et demokratisk samfund vil acceptere den måde at agere på, siger Lars Ilkjær, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, til Jyllands-Posten.

- Sundhedsstyrelsen ser vores personalesituation som et problem, men ser bort fra, at det er Rigshospitalet, som til dels har bragt os i problemerne. Det er svært at forstå, at Rigshospitalet får lov til at agere på den uhørte måde, siger Lars Ilkjær.

LÆS OGSÅ: Regionsrådsformand: Uskøn rivalisering om hjertecenter

Han henviser blandt andet til en episode, hvor de havde samtaler med den svenske børnehjertekirurg Sune Johansson med henblik på ansættelse, og midt i det hele ringer de fra Rigshospitalet.

- Da de fandt ud af, at vi talte med Sune, kontaktede de ham også med et tilbud om ansættelse. Man skulle tro, at to eller i hvert fald tre kirurger ville være tilstrækkeligt til Rigshospitalet, men de var simpelthen klar til at ansætte nummer fire, så vi ikke skulle få ham, siger Lars Ilkjær.

Sundhedsstyrelsen og Rigshospitalet ønsker at kommentere notatet eller forløbet til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Hospitaler i indbyrdes kamp for at bevare hjertebørn


LÆS OGSÅ: Højesteret skal afgøre strid om udleje af værelser

LÆS OGSÅ: Kendt kunstner trækker værk i protest mod dansk asylpolitik

LÆS OGSÅ: Professor forventer at se flere zika-smittede danskere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress