Af - 22/10-16 08:45

Eks-DF'er: Dødstrusler fra Messerschmidt fik mig til at forlade partietEks-DF'er: Dødstrusler fra Messerschmidt fik mig til at forlade partiet

Eks-DF'er tager bladet fra munden: Dødstrusler fra Messerschmidt fik mig til at forlade partiet.

storybild

Morten Messerschmidt er i den forgangne uge trådt ud af Dansk Folkepartis ledelse. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Det var angiveligt trusler om vold fra Morten Messerschmidt, der fik det tidligere Europa-parlamentsmedlem Anna Rosbach til at forlade Dansk Folkeparti tilbage i 2011.

Det fortæller hun nu for første gang til DR P4 København.

LÆS OGSÅ: Nu vil også Messerschmidt betale EU tilbage af egen lomme

Anna Rosbach blev valgt ind i Europa-parlamentet i 2009 samme med Morten Messerschmidt og samarbejdet var dårligt fra begyndelsen. Men det var særligt én episode med et ophedet skænderi, der fik Rosbach til at kvitte partiet.

- Det endte med et skænderi, hvor han styrtede ind på sit kontor og kylede med møblerne og råbte og skreg som en gal. Han sagde 'jeg slår hende ihjel', 'jeg slår hende ihjel'. Hans pressemand var bleg som et lig. Det fik mig til at melde mig ud, siger hun til DR P4 København.

Her ses Anna Rosbach.(Bild: Scanpix)

Anna Rosbach, der også har været DF-lokalformand i Hundested, har hidtil afvist at begrunde sit farvel til partiet og kaldt årsagen 'privat'. Dengang kaldte Morten Messerschmidt hende 'en forskruet pige' overfor BT.

LÆS OGSÅ: Kommentator undrer sig over DF-toppens passivitet i EU-sag

Anna Rosbach valgte efter skænderiet at tilslutte sig en konservativ, britisk gruppe i EU (ECR) i stedet for at forsøge at appellere til ledelsen i Dansk Folkeparti. Der var nemlig ikke hjælp at hente, siger hun.

- Ikke når det er Morten Messerschmidt. Havde det være en hvilken som helt anden end ham, som alle så som en up coming prins, så havde der måske været en mulighed. Men nej, det var der ikke, siger hun til DR P4 København.

LÆS OGSÅ: DF-leder: Vi lyttede bestemt til Rikke Karlsson

Morten Messerschmidt afviser anklagen om vold via sin presserådgiver Kristian Olesen, der medgiver, at Rosbach og Messerschmidt var uenige om stort set alt. Gruppeformand Peter Skaarup skriver til DR P4 København, at han ikke kender til samarbejdsforholdet mellem Anna Rosbach og Morten Messerschmidt.

Det nuværende Europa-parlamentetsmedlem Rikke Karlsson forlod også Dansk Folkeparti i protest over Morten Messerschmidt, fordi hun ikke kunne få udleveret et regnskab fra to fonde, Meld og Feld.

LÆS OGSÅ: Avis: Messerschmidt inviterede V-profil til Frankrig

LÆS OGSÅ: Lokale medlemmer er trætte af træls DF-sag

LÆS OGSÅ: Skaarup om EU-midler: Vi troede alt var i orden

LÆS OGSÅ: Messerschmidt: Vi har ikke bevidst svindlet med EU-midler

LÆS OGSÅ: Kommentator: DF-krise kan blotlægge et sygt parti

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress