17/11-15 11:20

Rambuktyve i lastbil smadrer bygning under indbrudRambuktyve i lastbil smadrer bygning under indbrud

To mænd er anholdt efter voldsomt rambuktyveri mod guldsmed, oplyser Københavns Vestegns Politi. Familier evakueret fra ejendommen.

Natten til tirsdag var to rambuktyve på spil på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Gerningsmændene bakkede omkring klokken 00:20 en lastbil ind i en guldsmedeforretning på Bagsværd Hovedgade 176, og det var med så stor styrke, at huset nu er truet af sammenstyrtning.

Lastbilen ramte facaden, og det forårsagede store skader på bygningen.

Der blev stjålet flere smykker fra guldsmeden, men to mænd blev små 20 minutter efter hændelsen anholdt som mistænkte i sagen.

- Den ene taber adskillige smykker under sin flugt, og bliver anholdt ved Bagsværd Station, og den anden anholdte i sagen bliver kort tid efter stoppet af politiet i nærheden.

- Han sveder kraftigt, har svært ved at gøre rede for sin færden og har blandt andet en pandelampe på sig, oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.

De familier, som bor i lejligheder i bygningen, der blev beskadiget under rambuktyveriet, er blevet evakueret.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress