Af - 18/03-15 10:15; Opdateret: 18/03-15 11:32

Psykisk syge fanger ender i arresten i stedet for psykiatrienPsykisk syge fanger ender i arresten i stedet for psykiatrien

DR Syd har fået aktindsigt i dokumenter fra Arbejdstilsynet, der viser, at psykisk syge fanger ofte ender i arresten i Esbjerg, selv om de ansatte i arresten mener, de i stedet burde være anbragt på en psykiatrisk afdeling. Det skriver DR Syd i dag.

storybild

(Billede: Anker Poul)

De indsatte i arresten i Esbjerg kan for eksempel have alvorlig grad af ADHD eller psykiske problemer som følge af et alvorligt misbrug. Og ofte kan de ansatte i arresten ikke håndtere den her type af indsatte.

LÆS OGSÅ: Finland sender udviklingshæmmet band til Eurovision

Det munder ofte ud i situationer med magtanvendelse, siger arrestforvarer i Esbjerg Arrest, Georg Danielsen.

- Gentagende gange er vi nødt til at bruge observations- eller sikringscelle. Og det kan være de samme indsatte, der er så ødelagt indvendigt, at den eneste mulighed er at spænde dem eller sætte dem til observation i en celle, siger Georg Danielsen til DR Syd.

Og Georg Danielsen mener, at det er utilfredsstillende for alle parter.

- Det er ikke en løsning, der er værdig for nogen. Hverken personalet eller de indsatte, siger Georg Danielsen, der er arrestforvarer i Esbjerg Arrest.

LÆS OGSÅ: Stefanie på 15 gik psykisk ned – ligesom sin søster

Og problemet relaterer sig ikke kun til Esbjerg, men til hele landet, lyder det fra seniorforsker Peter Scharff fra Institut for Menneskerettigheder.

- Det, der sker i Esbjerg, er et symptom på et generelt problem i Kriminalforsorgen, og måden vi behandler varetægtsfængslede på i Danmark, forklarer Peter Scharff.

LÆS OGSÅ: Søskende til psykisk syge lider i stilhed

Ifølge Peter Scharff så er det bekymrende at tænke på, hvad det er for mennesker, der bliver lukket ud i friheden igen efter endt afsoning.

- Hvis der er indsatte med psykisk sygdom, som er voldelige og udadreagerende, og som personalet har store problemer med at håndtere, så kan man jo spørge sig selv: Hvad så, når de bliver sluppet ud igen?, spørger Peter Scharff.

Karina Lorentzen fra SF, der er Formand for Folketingets Retsudvalget, siger til DR Syd, at hun ikke har opbakning på tværs af partierne til at ændre ved problemstillingen.

Men hun håber på en holdningsændring næste gang, kriminalforsorgens rammer skal forhandles om halvandet år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress