Af - 07/01-16 13:21; Opdateret: 07/01-16 13:54

Qvortrup: Derfor reagerer Pind lynhurtigt på sygehustruslerQvortrup: Derfor reagerer Pind lynhurtigt på sygehustrusler

Efter truslerne på Slagelse Sygehus var Søren Pind hurtig på Twitter for at bebude lovstramninger. Pind vil vise vælgerne, at han deler deres bekymring, lyder det fra politisk kommentator Henrik Qvortrup

storybild

(Billede: Frandsen Finn)

Justitsminister Søren Pind var allerede ude med en udmelding om lovstramninger på Twitter kun få timer efter truslerne på Slagelse Sygehus. Onsdag aften måtte hospitalets personale søge tilflugt og tilkalde politet, da en gruppe pårørende til en indlagt patient opførte sig truende.

- Vi kommer til at skærpe straffen for en form for trusler og pøbeladfærd. Jeg vil simpelthen ikke finde mig idet, skriver Pind på sin Twitter-profil.


LÆS OGSÅ: DF vil skærpe straffelov efter optøjer på Slagelse Sygehus

Det fik torsdag formiddag Landsforeningen for Forsvarsadvokater til at kritisere ministeren. Ministeren er alt for hurtig til at råbe på stramninger og bør vente til man kender de nærmere omstændigheder,sagde foreningen til ritzau.

Ifølge politisk kommentator Henrik Qvortrup er den hurtige udmelding fra Søren Pind et udtryk for, at ministeren vil vise handlekraft.

- Jeg bider især mærke i, at han ikke skriver 'regeringen', men 'jeg', i sit tweet. Det handler først og fremmest om at fortælle vælgerne, at han deler deres bekymring. Det er en bevidst og dygtig strategi, hvor man bruger sager, der forarger til at løfte en politisk dagsorden, siger han.

LÆS OGSÅ: Drama på sygehus: Politiet bruger knipler mod truende flok

Sammen med Justitsministeren var også Dansk Folkeparti hurtig til at melde sig i koret, der ønsker stramninger, og senest har også De Konservative bebudet, at sager som den på Slagelse Sygehus skal have større konsekvenser. Ifølge Henrik Qvortrup er der tale om symbolpolitik.

- Det er meget "Pindsk" at gå ud på Twitter. Det her er en sag, der optager og forarger store dele af befolkningen. I den type sager skal politikerne altid ud at profilere sig. Vi er i afdelingen for symbolpolitik her, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Slagelse Kommune nedlægger 147 stillinger i et hug

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress